23948sdkhjf

Her er den nye Scania

SE BILLEDERNE: Nyt førerhusprogram. Ny topmodel. Plant gulv. Mere aerodynamik. Maksimal komfort.
Mere af det hele.

Det må være overskriften på den nye generation af lastbiler, som Scania introducerede tirsdag aften ved en internet-begivenhed, så hele verden kunne følge med på samme tid.

Scania fornyer hele førerhusprogrammet fuldstændigt - og introducerer samtidig en helt ny topmodel - S-serien - med plant gulv og maksimal overnatningskomfort.

Det grundlæggende design af førerhusene er udviklet i tæt samarbejde med Porsche Engineering. Selv om designet er nyt - har det stadig en markant Scania identitet. "Vores design signalerer fremtid, autoritet og tilstedeværelse," som Scanias topchef Henrik Henriksson udtrykte det ved præsentationen.

Fire fokusområder

Den nye Scania-generation er blevet udviklet med fokus på fire overordnede funktioner:
- chaufførmiljø,
- brændstoføkonomi,
- optimal udnyttelse af kabineplads og
- maksi­mal pålidelighed.

- På grund af Scanias modulsystem vil man - når alle modeller er præsenteret - kunne tilbyde 24 forskellige basisudførelser af førerhuse. Dette sætter Scania i stand til at skræddersy den rigtige kundeløsning for alle anvendelsesområder, uanset om fokus ligger på kabineplads, brændstoføkonomi, maksimal komfort eller størst mulig lastekapacitet, sag de Henrik Henriksson.

Højstyrkestål

Der anvendes højstyrkestål i førerhusstrukturen. De forskellige strukturelementer er formet ved hjælp af presning eller rulning, før de samles med forskellige svejseteknikker, laserlodning eller højteknologiske sammenføjningsteknikker og derefter udgør en særligt robust, selvbærende struktur.

Form og funktion

Scanias designchef Kristofer Hansén fortalte om de tanker, der ligger bag det nye design:

- Vi har lagt et utroligt stort arbejde i at identificere, udtrykke og på en designmæssig intelligent måde fremhæve de kvaliteter, som brandet Scania repræsenterer, udtaler Kristofer Hansén, Scanias chefdesigner og personen bag det visuelle design af det nye lastbilprogram.

- Vores mål har været at skabe et meget attraktivt produkt, som formidler en sand Scania-følelse samtidig med, at produktet også er omhyggeligt designet helt ned til mindste detalje, så det opfylder funktionskravene.

Mere plads i alle kabiner

Uanset hvilket førerhus, kunden vælger, får man mere kabineplads end tidligere. Dette skyldes den mere effektive pladsudnyttelse og det faktum, at førerhuset indvendigt er vokset to tommer i længden. Desuden har den nye generation har også et højere loft.

- Vores nye standardtag er 10 cm højere end det nuværende standardtag, siger Kristofer Hansén, Scanias designchef.

Det nye S-førerhus

Topmodellen er det nye S-førerhus, som er udstyret med et helt plant gulv og tilbyder maksimal kabineplads. Det er det oplagte valg for kunder, som stiller de højeste krav til plads, ergonomi og funktionalitet.

Der er mere komfort, flere opbevaringsmuligheder, større rummelighed og bedre ergonomi. En brugervenlige og ergonomisk udformet indstigning med fire trin fører op til en arbejdsplads, som enhver chauffør efter vores mening vil elske, når han får muligheden for at opleve den.

Forbedring af udsynet

Chaufførens grundposition er flyttet 65 mm længere frem mod forruden og 20 mm længere ud mod siden sammenlignet med den nuværende gene­ration af førerhuse.

Det er der flere grunde til, men den vigtigste sigter mod at for­bedre chaufførens kontrol over kørertøjet, udsyn og kabineplads - særligt i forbindelse med senge og muligheden for sædejustering.

De nye førerhuse forbedrer udsynet betragteligt takket være et større glasareal, et lavere instrumentpanel, tyndere dørsider og optimerede A-stolper.

Naturligvis spillede sidespejlene også en afgørende rolle i denne forbindelse, og som standard er der designet helt nye spejle med fokus på aerodynamik og optimalt udsyn.

Premiere for gardinairbags

Scanias nye førerhusgeneration kan leveres med gardinairbags, som er integreret i førerhusets tag - en teknik som aldrig før er set anvendt i lastbiler.

Sammen med brug af sikkerhedssele er gardinairbaggene en afgørende sikkerhedsfunktion, når det drejer sig om at forebygge en af de mest almindelige typer ulykker med alvorlige konsekvenser for lastbiler: når lastbilen, f.eks. som følge af en undvigemanøvre, skrider ud og ruller rundt.

Se video:
Se video af den nye Scania-generation ved at følge denne link.

https://www.scania.com/global/en/global/...


Artiklen er en del af temaet Test.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.938