23948sdkhjf

Irsk lastbilchauffør afsløret i snyd med magnet

Snydepelsen får en gevaldig bøde og står til at miste sin førerret for gentagen brug af magnet på kontrolapparatet
En 43-årig irsk lastbilchauffør kan nu se frem til et møde med det danske retssystem efter at være blevet afsløret i gentagen manipulation med lastbilens kontrolapparat, der blandt andet måler, hvor langt bilen har kørt og registrerer chaufførens afholdte hvileperioder.

Chaufføren blev standset 6. september i Padborg af Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd i forbindelse med en rutinemæssig kontrol.

Chaufføren, som var på vej fra Nordjylland til Holland, anede formentligt uråd, da politifolkene begyndte at stille lidt for mange spørgsmål vedrørende hans kørselsforløb, som ved første øjesyn syntes noget usammenhængende.

Han undskyldte sig derfor midt under kontrollen med at skulle på toilettet, men inden han forlod lastbilen, blev der ved hjælp af teknisk udstyr fundet en magnet skjult i chaufførens højre sko. Og pludselig var toiletbesøget ikke så presserende længere.

Chaufføren erkendte herefter at have anvendt magneten en enkelt gang til at sætte kontrolapparatet og hastighedsbegrænseren ud af funktion. Lastbilen blev tilbageholdt, og chaufføren måtte forlade lastbilen.

Den erkendelse var dog ikke helt dækkende for en efterfølgende efterforskning afslørede gentagne tilfælde af snyd med magneten og derfor også gentagne overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne.

Derfor blev der herefter stillet et samlet bødekrav på over 120.000 kr., mens retten på et senere tidspunkt skal tage stilling til, hvor længe chaufføren skal frakendes sin førerret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094