23948sdkhjf

Vestkysthavne frygter Brexit

Brexit: Fiskeriet er et væsentligt job- og skattegrundlag i de seks vestkysthavne, som vil have erfvervet sikret i en kommende Brexit-kabale
Budskabet var klart, da seks vestkysthavne torsdag den 15. september 2016 var samlet til årsmøde i Hvide Sande. Der er fortsat ønske om at styrke fiskeriet, der ikke alene er et væsentligt job- og skattegrundlag i de seks vestkysthavne, men tilsammen udgør en national styrkeposition. Derfor skal fiskeriet sikres i en kommende Brexit-kabale. Til det siger bestyrelsesformand for Hvide Sande Havn og borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Iver Enevoldsen:

- Den målrettede indsats for at skabe en positiv udvikling i fiskerihavnene må ikke sættes over styr på grund af Storbritanniens udmeldelse af EU. Det er vigtigt, at den danske regering prioriterer en fiskeriaftale med englænderne, så danske fiskerisamfund ikke rammes af færre kvoter og nedgang i landinger til eksport eller forædling i lokale produktionsvirksomheder.

Fra 2012 til 2015 har fiskerihavnene på den jyske vestkyst forstærket det lokale fiskeri. Over de fire år er landingsmængden forøget med 8,4 procent, hvilket betyder, at dansk fiskeri er blevet samlet på vestkysten. De seks vestkysthavne håndterer tilsammen 90 procent af alle landinger til en værdi af over 3,3 mia. kroner. Der er dermed ingen tvivl om, at fiskeriet er fundamentet i vestkysthavnene.

Stærk position kræver investering
Havnes investeringer i blandt andet bedre adgang til fartøjer, servicehaller, kølekæde og fiskeriauktioner betyder, at havnebyerne får økonomisk mest ud af den fisk, der fanges. Fiskerihavnes program i EU’s fiskerifond har været en stor hjælp tidligere. Direktør for Hvide Sande Havn, Steen Davidsen, udtaler:

- Tilskud fra EU’s Fiskerifond har i høj grad hjulpet til at fastholde og kvalitetssikre dansk fiskeri. Vestkysthavnene håber, at det igen vil være en mulighed, når fiskeriordførere laver et nyt program for fiskerihavne 2018 til 2020. Havnene mødes af et behov for investeringer i adgangsinfrastruktur og klimasikring, så havnene er attraktive for større fiskerifartøjer og skærmer kunder for hyppigere storme.

Investering sker ikke kun i fiskeriet. Danske Havne udformer hvert år en økonomisk benchmark, der i 2015 viser, at vestkysthavnene er blevet bedre til at tjene penge på andre aktiviteter end fiskeri. Det dokumenterer værdien af udvidelsesprojekterne i havnene i Hvide Sande, Thyborøn, Hirtshals og Skagen. Danske Havnes direktør Bjørn B. Christiansen udtaler:

- Vestkysthavnene har fået flere ben at stå på med udgangspunkt i lokale styrker og øget specialisering. De seneste års investeringer i og fokus på andet erhverv, der kan stimulere den økonomiske udvikling har givet pote. Vestkysthavnene har præsteret både at investere og samtidig opnå en bedre indtjening og forrentning af egenkapitalen.

På årsmødet i Hvide Sande var bestyrelser og ledelser for vestkysthavnene i Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals og Skagen samlet for at fremme fælles interesser i fiskeriet som bærende erhverv i kombination med den positive udvikling i nye forretningsområder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.205