Overvej at ansætte en flygtning

Det er en god nyhed, at AMU Fyn er lykkedes med at samle et hold af flygtninge, som nu skal i gennem et toårigt IGU-forløb. Der er gjort mange tanker om, hvordan uddannelserne kan tilrettelægges, og vi har brug for at få afprøvet, hvordan IGU virker i praksis.

Du har nok bemærket, at antallet af indgåede IGU-aftaler indtil videre ikke er særligt højt. I den seneste tid har medierne været flittige til at fortælle om, at der foreløbig kun er indgået 13 IGU-aftaler inden for alle brancher. Men eksemplet fra Fyn viser, at der er noget i gang.

Vi har en fælles forpligtelse til at sikre, at flygtningene kommer til at bidrage til det danske samfund, mens de opholder sig i Danmark. Hidtil har det været vanskeligt at se, hvordan man kunne få flygtninge med dårlige danskkundskaber og få faglige kompetencer ind i vores branche. Med IGU-forløbene er der opstået en mulighed, som vi bør forfølge.

Der er ingen tvivl om, at det er lettere at uddanne en flygtning til lager- og terminalarbejder end til lastbilchauffør. Derfor er det glimrende, at AMU Fyn begynder med at uddanne lagerarbejdere. Men det kunne være forfriskende, hvis der er virksomheder, som indgår IGU-aftale rettet mod jobbet som lastbilchauffører. Lad det være en opfordring.

Som virksomhed er det vigtigt, at I gør jer klart, om I vil yde den ekstra indsats, som det kræver at ansætte en flygtning. Det er afgørende for succes, at I laver en ordentlig screening inden ansættelsen. I skal tro på, at I kan gå hele vejen. I den forbindelse er det værd at huske på, at de kommunale jobcentre har et incitament til at lave flest mulige IGU-forløb. Det betyder nemlig, at udgiften flytter fra kommunen til staten.

Vi er i en branche, hvor der mangler arbejdskraft, og der er udsigt til endnu større mangel i fremtiden. Flygtninge og familiesammenførte er ikke løsningen på den udfordring, men hvis der er flygtninge, som kan bidrage til løsningen, skal vi da være med til at sikre, at det sker.