23948sdkhjf

Betongiganter skal beskytte bro

Elementer på 300 tons ligger klar til at blive sejlet til Sallingsundbroen.
Folk, der er kommet forbi Nykøbing Havn på Mors, har næppe kunnet undgå at bemærke det store betonkompleks, som ligger i vandet mellem Café Holmen og Morsø Turistbureau.

Der er tale om to topelementer, som skal bruges til det beskyttelsesværk, der skal sikre Sallingsundbroen mod påsejling, oplyser Shahriar Honar, projektleder i Vejdirektoratet.

De to topelementer, der ligger på en pram, vejer hver 300 tons, fylder 400 kvadratmeter pr. styk og er støbt i Polen. Slæbebåde skal sejle prammen med topelementerne hen til Sallingsundbroen, når arbejderne er klar til dem.

Topelementerne bliver en del af de to konstruktioner ved Sallingsundbroen, der i forvejen har været arbejdet på. Hver konstruktion består af pæle, som er sat i havbunden. Hertil kommer et bundelement, hvorpå fire vægge er placeret. Topelementerne kan man altså forestille sig bliver som taget på et hus.

Shahriar Honar forventer, at konstruktionerne er klar til at modtage topelementerne omkring uge 43 eller 44, og da vil det blive en af Europas største flydekraner, som skal løfte dem fra prammen og på plads på beskyttelsesværket.

Indtil da er der lidt for nysgerrige sjæle at kigge på ved Nykøbing Havn.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234