23948sdkhjf

Længere sættevogn og kortere akselafstand

Den danske bekendtgørelse om dimensioner lempes og rettes ind efter EU.
Den lovlige længde for sættevogne til 45 fods containere forlænges med 15 cm til nytår. Længden er herefter 16,65 meter for vogntog, der består af en bil med sættevogn, der transporterer container eller veksellad med en længde på 45 fod som led i en intermodal transport.

Merlængden er konsekvensen af et nyt EU-direktiv om lastbildimensioner, som indarbejdes i trafikstyrelsens revision af bekendtgørelsen om lastbilers størrelse og længde.

Udkastet er i høring til 25. oktober. De nye regler træder i kraft den 1. januar 2017.

Nyt akselafstand

Der er også andre ændringer af reglerne. Akselafstanden i en lastbils 2-akslede bogie med samlet akseltryk på 18.000 kg nedsættes med en halv meter fra mindst 1,80 m til mindst 1,30 m.

Det giver plads til en kran bag førerhuset ved at samle forakslerne lidt, når man ikke længere skal ændre akselafstanden på forakslerne på tunge, fabriksopbyggede 4-akslede lastbiler. Dermed kan 18.000 kg samlet forakseltryk udnyttes bedre.

Akselafstanden for 16.000 kg bogietryk indsnævres fra 1-1,8 m til 1-1,3 meter.

Den mindste afstand mellem lastbilers bageste aksel og sættevognens forreste aksel nedsættes med én meter fra 4,00 m til 3,00 m. Dette gælder for sættevognstog med totalvægt mellem 44 ton og 54 ton, der hermed ligestilles med kærrevogntog.

Herved fjernes tvivlen om, at 20 procent af vægten skal hvile på de styrende foraksler eller forakselgruppe.

Med andre ord rettes den danske bekendtgørelse ind efter en EU-forordning, der netop ikke tæller medstyrende eller tvangsstyret bagaksel med i antal styrende aksler.

Faktisk totalvægt øges

Det giver mere stabile køreegenskaber, men det har ingen betydning for vægte eller dimensioner for de enkelte køretøjer, forklarer Trafikstyrelsen.

Det vil tillige øge den faktiske totalvægt med op til 10 ton for en del af vognparken, hvilket kan oversættes til større anvendelighed og indtjening.

To sættevogne

Endelig åbnes for sættevognstog bestående af to separate sættevogne, som kan sammenstykkes til én sættevogn. Ifølge Trafikstyrelsen er denne mulighed – på trods af større investerings- og driftsomkostninger – attraktiv for erhvervet, fordi den giver større fleksibilitet ved løsning af transportopgaver.

Medvirkeansvar for skibsvægt

De nye IMO-regler om verificeret totalvægt for skibstcontainere, der trådte i kraft 1. juli, følges op med en stramning i bekendtgørelsen om lastbilers dimensioner.

Afskiberen skal udstede en erklæring om vægten af containeren eller vekselladet, og transportvirksomheden skal give transportøren adgang til al relevant dokumentation fremlagt af afskiberen.

Både afskiber og transportør kan straffes for overlæs og fejl i konnossementet (transportdokumentet, red.).


Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.315