23948sdkhjf

Makedonsk chauffør fængslet for falsk attest

3. oktober standsede en politiassistent fra Tungvognscenter Syd en bulgarsk lastbil ved Skærup Rasteplads.

Chaufføren, der var makedoner, fremviste en bulgarsk førerattest, som efter politiets opfattelse ikke så ægte ud. Der blev derfor taget en kopi af tilladelsen til nærmere undersøgelse, inden chaufføren kunne køre videre.

- De bulgarske myndigheder kunne efterfølgende oplyse, at de ikke havde udstedt en førerattest til den pågældende chauffør, fortæller Pernille M.A. Moesborg, anklager fra Sydøstjyllands Politi:

- Derfor indledte Tungvognscenter Syd en efterforskning for at finde chaufføren igen, og det lykkedes den 8. november 2016, hvor han blev standset i Korsør af politiassistenter fra Tungvognscenter Øst. Chaufføren fremviste her samme førerattest for politiassistenterne fra Tungvognscenter Øst.

Chaufføren blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev sigtet for to forhold af dokumentfalsk. Retten varetægtsfængslede herefter chaufføren til den 23. november.

Den sigtede kærede fængslingen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111