23948sdkhjf

Oprydning på Fredericia Havn koster 100 mio.

Det bliver dyrt at rense område i Fredericia efter en af Danmarks største forureningssager, viser ny rapport.
Prisen for at rydde op på Fredericia Havn løber op i 96,2 millioner kroner. Det skriver TV Syd.

Det er en ny rapport fra Dansk Miljørådgivning, der er kommet frem til beløbet.

Fredericia Havn var i februar scene for en af de største forureningssager i Danmark. Her nedbrændte fem tanke med gødning og planteolie hos Dangødning.

Storbranden resulterede i, at Fredericia Kommune slap mindst 4000 ton kvælstof og 2000 ton planteolie ud i Lillebælt.

Kommunen vurderede, at der var en miljørisiko forbundet med sagen. Derfor blev de to ejere, Dangødning og Nagro, påbudt at få udarbejdet en rapport.

Den anslår, at omfanget af udledningen er væsentligt mindre end oprindeligt antaget.

Chefjurist Henrik Melchior Olsen fra Fredericia Kommune siger ifølge TV Syd, at kommunen nu vil kigge nærmere på rapporten fra Dansk Miljørådgivning.

- Vi kan ikke sige mere om sagen, før vi har studeret rapporten grundigt, siger han.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125