23948sdkhjf

DFDS køber svensk logistikfirma

Med opkøbet af købet af svenske Italcargo styrker DFDS sine logistikløsninger mellem Sverige og Italien
DFDS har købt 100 procent af aktiekapitalen i det svenske selskab Italcargo AB.

- Købet af Italcargo udvider DFDS' nuværende logistikløsninger mellem Sverige og Italien og særligt forbedres vores partlæs- og premium-løsninger, siger Niklas Andersson, head of logistics i Sverige, i en selskabsmeddelelse.

Italcargos omsætning var 65 mio. svenske kroner (50 mio. kroner) i 2015/2016 og selskabet har fem ansatte. Selskabet har siden 1998 leveret vejbaserede logistikløsninger mellem Sverige og Italien, herunder hellæs, partlæs og premium-løsninger. Det anvendte udstyr, primært trailere, er leasede og kørsel er udliciteret til eksterne vognmænd.

- Italcargos aktiviteter komplementerer og styrker DFDS' nuværende logistikløsninger mellem Sverige og Italien. Flere trafikker vil særligt gavne partlæsløsningerne til kunder og Italcargos ekspressløsninger understøtter målet om at udbyde flere premium-løsninger, skriver DFDS.

Købet forventes at opfylde DFDS' mål om et afkast på minimum 10 procent af den investerede kapital fra begyndelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.281