23948sdkhjf

Interessen for told helt i top

Erhvervslivets interesse for toldområdet er helt i top

At erhvervslivets interesse for de forretningsmæssige muligheder og begrænsninger i forhold til de kommende ændringer på toldområdet netop nu er i top, kan man tydeligt mærke hos Danske Speditører.

Og det er især noget, som speditørernes politik- og kommunikationschef Henrik Beck kan tale med om.

- EU-toldkodeksen vil i løbet af de kommende år vende op og ned på hele toldområdet. Alt bliver digitaliseret. Det vil i sidste ende gøre det lettere at drive virksomhed. Men hvor meget bøvl skal vi igennem for at nå dertil?

- I perioder har jeg fået rigtig mange henvendelser fra andre brancheforeninger og fra virksomheder i andre brancher, der tydeligvis har et udækket informationsbehov, når det drejer sig om de store ændringer, vi kommer til at opleve på toldområdet, fortæller han.

- Det er helt oplagt, at meget kan gå galt med EU-toldkodeksen, med mindre myndighederne og virksomhederne gør deres yderste for ikke at snuble undervejs. Selv om det er lykkedes os, sammen med resten af det danske erhvervsliv, at undgå en administrativt besværlig sikkerhedsstillelse for potentiel toldskyld, har vi indtil nu kun set toppen af isbjerget på de helt grundlæggende forandringer, vi skal igennem de næste seks år.

Opretter kompetencecenter

Derfor ønsker vi at give overblik og ro i maven. Derfor tilbyder vi at tage virksomheder i andre brancher ind i vores løbende fagpolitiske interessevaretagelse over for politikerne, embedsmændene og andre beslutningstagere på toldområdet, siger Henrik Beck. 

For at imødekomme de udfordringer opretter Danske Speditører foreningen Erhvervslivets Kompetencecenter For Told (EKFT). EKFT skal gøre det nemmere for virksomhederne at finde vej gennem toldjunglen.

Det daglige sekretariatsarbejde i EKFT udføres af:

Tidligere toldchef i Stena Line Karl-Ole Beck

Advokat (L) Rasmus Køie fra Momentum-advokaterne

Advokatfuldmægtig Søren Nicolai Edsen Johansen fra Momentum-advokaterne

Politik- og kommunikationschef i Danske Speditører Henrik Beck

På www.ekft.dkkan der læses mere om det nye initiativ.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094