23948sdkhjf

Kendt Volvo-mand skifter til Nyscan

Bliver servicechef i Nyscan Biler, der er Iveco-forhandler og Scania-servicepartner.

Jens Egeskov er netop tiltrådt som servicechef i Nyscan Biler, der er autoriseret forhandler af Iveco varevogne og lastbiler.

Jens Egeskov får også ansvar for den daglige drift af Nyscans værksted i København, ligesom han også får en koordinerende rolle i forhold til serviceaktiviteterne i Nyscan, der er også er Scania servicepartner med lastbilanlæg i Roskilde, Køge, Vordingborg og Sakskøbing.

 Som servicechef i Nyscan Biler vil Jens Egeskov referere til eftermarkedsdirektør Kasper Rasmussen.

 - Jeg har altid anset Nyscan for at være en utrolig veldrevet lastbilforretning, der om nogen har sat kunderne i fokus og satser på at levere de produkter og serviceydelser, som kunderne efterspørger, siger Jens Egeskov.

 - Jeg ser frem til at blive en del af Nyscans hold af dygtige, dedikerede og servicemindede medarbejdere, og jeg ser frem til at bruge min store erfaring fra lastbilbranchen til at give Nyscan-koncernens nuværende såvel som nye kunder en fortsat super service med høj kvalitet og gode løsninger.

 Kommer fra Volvo

Jens Egeskov kommer til Nyscan-koncernen med solid erfaring fra lastbilbranchen, heraf de seneste knap fem år som servicedirektør i Volvo Truck Center i Taastrup. Før det var han i seks år servicedirektør i det daværende Scania Biler i Ishøj.

- I lastbilbranchen er personlige relationer afgørende for at opnå et godt forhold til kunderne. I mit nye job som servicechef kommer jeg meget mere i øjenhøjde med kunderne end i mine tidligere jobs, og det glæder jeg mig rigtig meget til, fastslår Jens Egeskov.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079