23948sdkhjf

Rønne Havn leverer det bedste resultat nogensinde - igen

Mere succes og rekordresultat for Rønne Havn.

Med et et driftsresultat i 2016 på 14,0 mio. kroner er ledelsens forventninger mere end indfriet. Ved årets start var forventningen ca. 12,5 mio. kroner. Det oplyser Rønne Havn i en pressemeddelelse.

Mod forventning er det også lykkedes at fastholde en næsten uændret omsætning i forhold til 2015.

- Vi har igennem flere år haft fokus på lønsomhed i vore forretninger, hvilket er gennemført ved at tilføre de organisatoriske kompetencer der kan bidrage hertil. De ressourcer og den kapital vi har investeret i den organisatoriske udvikling, er det vi nu høster resultatet af,  siger administrerende direktør Thomas Bendtsen

Klar Kurs 2025 forløber planmæssigt
Selskabet har arbejdet med langsigtede målsætninger de seneste år. Det forøgede fokus på at positionere Rønne Havn i de markeder, som strategien Klar Kurs 2025 angiver, udvikles planmæssigt. Derfor er det ledelsens forventning, at det inden for en overskuelig fremtid vil lykkedes at udvikle disse markeder markant.

- Det er nødvendigt for at kunne sikre de målrettede investeringer i havnens infrastruktur, der på sigt skal sikre en moderne og tidssvarende erhvervshavn på Bornholm, siger Thomas Bendtsen og fortsætter:

- Vi har stort set fremgang på alle forretningssegmenter i 2016, bortset fra en forventet nedgang i forretningsområder hvor forretningen enten er frasolgt eller ophørt. Vi fortsætter målrettet med at eksekvere selskabets strategi og vi fastholder den målrettede udvikling af organisationen, der er grundlaget for at gennemføre Klar Kurs 2025 med succes.

Tilfredshed i bestyrelseslokalet
Driftsresultat (EBIT) er løftet fra 15,7 mio. kroner i 2015 til 17,2 mio. kroner i 2016, hvilket tilskrives en forsat forbedret planlægning af de daglige driftsopgaver.

- Organisationen bliver således hele tiden dygtigere til at planlægge opgaverne og dermed løfte effektiviteten i de tilstedeværende kompetencer og ressourcer. Det er svært tilfredsstillende at se denne udvikling og samlet set kan jeg konstatere, at 2016 er forløbet yderst positivt, og at bestyrelsens forventninger til året er mere end indfriet, siger bestyrelsesformand Thomas Thors.

Ledelsen forventer et årsresultat for 2017 på samme niveau som i 2016, samtidig med at eksekveringen af Klar Kurs 2025 målrettet fortsættes.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093