23948sdkhjf

Vejarbejde kan koste transportfirma dyrt

Spærrede transportramper på E20 kan ifølge transportfirmaet Alex Andersen Ølund ende med at koste firmaet over en halv million kroner.

Siden begyndelsen af april har tre ramper på motorvej E20 på Fyn været spærret som et led i et større vejarbejde, og det kan ende med at koste et lokalt transportfirma dyrt.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

På grund af vejarbejdet har transportfirmaet Alex Andersen Ølund således været nødt til at lægge sine ruter om, og ifølge direktør Jan Andersen giver det 10 minutters ekstra kørsel for chaufførerne hver dag. Samlet set løber dét ifølge firmaets beregninger op i mellem en halv og en hel million kroner i løbet af de otte uger, vejarbejdet står på.

Til Fyens Stiftstidende siger Jan Andersen, at han ikke før har oplevet så store omkostninger i forbindelse med vejarbejde. Ikke mindst fordi arbejdet falder lige oveni firmaets højsæson.

- Vi kunne selvfølgelig lave alt muligt lobbyarbejde, men jeg ved til gengæld, hvor svært det er at få ændret sådan noget. Så skulle vi i hvert fald have været nogle flere, siger Jan Andersen til avisen.

Vejarbejdet finder sted, fordi afkørsel 52 skal bygges om til et såkaldt dynamisk ruderanlæg.

Ifølge Vejdirektoratet forventer man at være helt færdige med anlægget i udgangen af 2017. Ifølge planerne skal motorvejsramperne dog kun være spærret i otte uger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093