23948sdkhjf

Trailere med ny lastsikring

Universal Transports nye trailere har det specielle lastsikringssystem Flexstrap.

Universal Transport A/S har netop købt to nye 3-akslede Kel-Berg maxi-flexi gardintrailere. Der er tale om trailere med et meget stabilt chassis med bund af hårdtræsplanker og et skydetag med 70 procent åbning.

Trailerne er udstyret med det nye lastsikringssystem, Flexstrap, der er specielt udviklet til gardintrailere. Et system af surringsbånd kører på skinner lige under trailerens tag (60 mm fra toppen). Det gør, at gods i alle højder og i alle former kan surres fast. Samtidig har trailernes skydetag fuld funktionalitet. Systemet kan betjenes af kun én person.

Denne fleksible løsning gør, at man sparer tid og penge, lyder det fra Lastas. Samtidig øger det sikkerheden for chaufførerne, da det hverken er nødvendigt at kaste med surringsbåndene eller klatre rundt på godset for at få båndene sat fast på godset. Det nye lastsikringssystem er patenteret via Deutsches Bundes-Gebrauchs-muster (DBGM).

Universals trailere er desuden udstyret med en 2.500 kg Zepro foldelift. Trailerne er XL-godkendte og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg. De er leveret af Anders Larsen fra Lastas.

Universal Transport fik sin start i 1991 og er i dag en transportvirksomhed med lagerhotel og 50 køretøjer. Firmaet beskæftiger sig med alle former for flytte- og transportopgaver i både ind- og udland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094