23948sdkhjf

Chauffør valgte en fornuftig firmabil

Ny Scania G 490 firmabil til murer- og entreprenørfirmaet Lars Pedersen & Søn i Suldrup. Chaufføren har bestemt bilens specifikationer.

For 60 år siden grundlagde murer Lars Pedersen en lille murervirksomhed i Suldrup mellem Aars og Støvring. Her ligger virksomheden stadig, men nu er det tredje generation i form af René Thomasbjerg, der driver virksomheden Lars Pedersen & Søn A/S med ca. 50 medarbejdere.

Virksomheden prioriterer trivsel, arbejdsglæde og udvikling højt, og det har chauffør Søren Lykke for nylig mærket på den gode måde. Han har arbejdet i firmaet i 15 år, det seneste år som firmaets eneste chauffør, og han har lige fået ny lastbil. Det er en Scania G 490 LB8x2*6, som lastbilsælger Peter Munkholm fra Stiholt i Aalborg har leveret. Den erstatter en 10 år gammel Scania P 380, og 490’eren er bare større og bedre på alle punkter end den gamle.

Bilen er indregistreret til firmakørsel og bruges til kørsel med alt fra grus og sand til byggematerialer, stilladser og maskiner. Søren Lykke har selv haft stor indflydelse på specifikationerne på den nye bil, og han har lagt vægt på praktiske og fornuftige løsninger - og en lillebitte smule gejl ;-).

Valgte 490 hk
Søren kunne naturligvis have ønsket sig en ny V8’er, men af hensyn til brændstofforbruget ved de mange krantimer valgte Søren den 13-liters 6-cyl. rækkemotor på 490 hk. Den har også muskler nok til at køre med 56 tons vogntogsvægt, når den nye bil bliver læsset op til totalvægt med sand og grus og samtidig får firmaets nye, 3-akslede kærre med 3-vejs tip på slæb.

Af hensyn til kørslen i sand og grus på byggepladser har Søren også valgt bagtøj med navreduktion, der giver ekstra styrke og elasticitet til at undgå fastkørsel i de allerfleste situationer. SAWO har monteret både wirehejs og Hiab 302 HiPro-kranen med 28 t/m kapacitet. Det rækker til at løfte en fyldt grab grus ud på 15 meter.

Ind og ud mange gange
Søren skal ind og ud af førerhuset mange gange hver dag, så en anden grund til at vælge 490’eren var ønsket om at få et G-førerhus. Det sidder lidt lavere på chassiset end det højere R-førerhus, som er et krav, hvis der skulle have ligget en V8’er under gulvet.

Lars Pedersen & Søn har mange byggeopgaver i byområder med mange bløde trafikanter, så af hensyn til trafiksikkerheden har den nye G 490’er både højresvings- og bakkamera på både forvogn og kærre. Søren har også været lidt god ved sig selv ved at specificere stort Premium musikanlæg med integreret navigation samt Premium-førerstol og hvileudrustning i førerhuset.

Og det førnævnte gejl? Søren har både fået sat ”hollænder-lygter” på spejlarmene og markeringslygter på for- og bagkofangerne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125