23948sdkhjf

Nyt firma for vejhjælp

18 stationsejere fra SOS Dansk Autohjælp starter for sig selv.

Nødstedte bilister og virksomheder, der har brug for vejhjælp, kan snart få assistance fra en ny spiller på markedet. Redning Danmark hedder det nye selskab.

Det er 18 stationsejere, som hidtil har kørt for SOS Dansk Autohjælp, som går sammen og starter Redning Danmark.

Ideen til at stifte Redning Danmark kom, da stationsejerne skulle forny deres lokale kontrakter med SOS Dansk Autohjælp. Forhandlingerne trak ud, og der kunne ikke opnås enighed. Derfor besluttede de 18 stationsejerne at starte for sig selv.

- Mange af disse reddere har drevet deres stationer i flere generationer. De kørt for SOS Dansk Autohjælp i rigtig mange år, forklarer Søren Peters, der er ansat som adm. direktør for det nye selskab Redning Danmark, som har kontor i Valby.

Pænt og ordentligt
- Det er vigtigt for de 18 stationsejere, at de starter deres nye selskab på en pæn og hæderlig måde. Derfor fortsætter de med at køre for SOS Dansk Autohjælp, indtil deres kontrakter udløber.

- Det betyder, at man ikke kan bestille redning hos Redning Danmark endnu; men det varer ikke længe, før vi går i gang, siger Søren Peters. Han er dog ikke i stand til at angive en konkret dato.

- Der kommer ikke til at gå lang tid. Mere præcist kan jeg ikke sige det. Kontrakterne med de forskellige stationsejere er indgået individuelt, så de udløber også på forskellige tidspunkter. Derfor får vi en gradvis opstart i takt med at stationernes forpligtelser over for SOS Dansk Autohjælp ophører.

Redning Danmarks stationspark kommer til at bestå af bjærgningskøretøjer, fritrækkere, ladvogne med og uden grill, grillvogne, teknikervogne og tavlevogne.

Hvem er de 18?
De 18 stationsejere driver 20 stationer, der dækker hele landet. Hvor de ligger, kan ses af ovenstående kort.

Redning Danmark er allerede klar med en hjemmeside – www.redningdanmark.dk. Her kan man blandt andet se, hvem de 18 stationsejere er.

Bestyrelsen i Redning Danmark består af:

Kim Holten Larsen (bestyrelsesformand), CEO i UBD.

Uffe Dalsgaard, adm. dir. i Dalsgaard Biler og stationsejer.

Anne-Marie Molzen, stationsejer.

Pia Frank, stationsejer.

Knud Klinge, stationsejer.

Adm. direktør Søren Peters og

Advokat Claus Rolsted, Accura.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.593