23948sdkhjf

KH OneStop udvider

Overtager Scanias lejemål på DTC i Vejle.

KH OneStop udvider værkstedskapaciteten betragteligt, når virksomheden pr. 1. oktober 2017 flytter fra sin nuværende adresse på Frostvej 1 til det det tidligere Scania-værksted på Frostvej 3 i Danmarks Transport Center i Vejle. Det nye lejemål er på 3949 kvadratmeter.

- Vi får 14 vognbaner, mod de syv vi har i dag, så det er en væsentlig forøgelse af pladsen, fortæller Kristian Hansen, KH OneStop.

- Den ene vognbane er lejet ud til Thomas’ Bilsyn. Så længe vi ikke selv skal bruge den bane, kan han fortsat leje den.

Flytningen sker som en naturlig konsekvens af den øgede aktivitet på værkstedet i Vejle og et længe næret ønske om mere plads.

- Vi har i mange år haft for lidt plads, både inde på værkstedet og ude på pladsen til parkering af trailere m.v. Den plads får vi nu, siger en glad Kristian Hansen. Han understreger, at overtagelsen af lejemålet på Frostvej 3 er et bevis på, at KH OneStop har en stor tro på, at DTC Vejle i mange år fremover vil være et knudepunkt for den danske transportbranche.

- Vi glæder os over aftalen, som giver os mulighed for at tilbyde vore kunder endnu bedre muligheder for at få serviceret materiellet hurtigt og effektivt.

KH OneStop har siden 1962 haft forhandlingen af Thermo King transportkøleanlæg. Sidste år blev Frigoblock køleanlæg en del af Thermo King-familien, så nu er KH OneStop blevet autoriseret service- og reparationsværksted for Frigoblock.

- Vi vil nu satse endnu mere på at gøre Vejle til et center for køleservice og trailerreparationer, siger Kristian Hansen, som også leder efter flere medarbejdere.

- Vi er på udkig efter dygtige køle- og trailermekanikere til afdelingen i Vejle, som nu bliver vores næststørste afdeling i landet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125