23948sdkhjf

EU vil lægge chaufføruddannelsen om

EU’s transportministre er klar med revision af regler om chauffører og uddannelse. Man vil blandt andetr sætte aldersgrænsen for lastbilchauffører ned til 18 år

Chauffører skal have en mere relevant uddannelse, når det handler om kørsel med farligt gods og dyretransporter.

Det mener transportminister Ole Birk Olesen (LA), som før sommerferien blev enig med EU’s 27 andre transportministre om en revision af EU’s regler for uddannelse af lastbil- og buschauffører.

- Der kommer som et forslag, som skal igennem EU-parlamentet, siger han.

Forslaget skal rette op på mangler i det uddannelses-direktiv, som EU indførte for chauffører i 2003 og kørekort-direktivet fra 2006.

Begge direktiver kom ud for et gennemsyn og igennem en høring i 2012-14. Der er resultaterne af disse, som nu munder ud i et egentlig forslag.

Lavere aldersgrænse

De 27 transportministre foreslår, at et par aldersgrænser sættes ned. Det gælder kørekortsdirektivets grænse på 21 år for at erhverve et lastbilkørekort og grænsen på 24 år buskørekortet. De foreslås nedsat til henholdsvis 18 og 21 år.

Det er den aldersgrænse, der allerede gælder i uddannelsesdirektivet.

Hvis forslaget går igennem, bliver aldersgrænserne i de to direktiver ens. Det betyder, at de yngste nyrekrutterede chauffører både kan uddanne sig og tage kørekort samtidig. Det kan de ikke i dag.

Trafiksikkerhed

Står det til transportministrene skaI chaufførernes efteruddannelse, som foregår hvert femte år over fem dage, omfatte mindst ét emne om trafiksikkerhed. Andre emner som for eksempel kurser i kørsel med farligt gods og dyretransporter kan også indgå i efteruddannelsen.

E-learning bliver mulig på både grund- og efteruddannelsen, men kun på uddannelsesstederne. Det er ikke noget, som virksomhederne skal investere i.

Gensidig anerkendelse

Det skal også være lettere at få anerkendt sin uddannelse som erhvervschauffør i andre EU-lande.

Alle lande skal være i stand til at udstede uddannelsesbeviser til alle chauffører, der gennemfører efteruddannelse i det pågældende medlemsland.

- Det er åbenbart ikke en selvfølge, men det er allerede tilfældet i Danmark, forsikrer Ole Birk Olesen.

Herhjemme vil transportministrene forslag kun udløse få justeringer i de kvalifikationsuddannelser, der allerede udbydes.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187