23948sdkhjf

Kajtiden i Esbjerg bliver forkortet

Tunge trucks øger effektiviteten hos NorSea Group.

N.C. Nielsen har leveret to Konecranes SMV 16-1200 C gaffeltrucks og en Terberg terminaltraktor til NorSea Group Denmark i Esbjerg.

De nye maskiner indgår i en effektiv flåde af ”heavy duty” maskiner, der skal mindske ekspeditionstiden, når de store forsyningsskibe til oliefelterne i Nordsøen skal losses og læsses.

Forsyningsskibe anløber havneterminalen hver eneste dag, og fra relativ stilhed forvandles havnearealet pludselig til en veritabel myreture, hvor både kraner, mandskab og det kørende materiel skal samarbejde tæt for at opretholde en høj effektivitet.

- Vi slider rigtigt meget på udstyret og opererer med en maksimal 5-års grænse for maskinerne. De bliver udnyttet til det yderste, fortæller Allan Mørup, der er Head of Base Operations & Projects hos NorSea Group Denmark.

- Det er derfor vigtigt med den serviceaftale, vi har fået med N.C. Nielsen med fast tilknyttede servicemontører, der kan reparere og vedligeholde maskinerne løbende.

- Det er helt afgørende, at denne service foregår hurtigt og effektivt mellem afgang af et skib og inden ankomst af det næste skib.

 

Specielle klemgafler

De to leverede Konecranes fra N.C. Nielsen er tilpasset med skræddersyede gafler og specialudviklede klemgafler, der relativt nænsomt kan gribe et bundt borerør og fragte det fra oplagringsplads til kajkanten og det ventende forsyningsskib.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125