23948sdkhjf

Gamle værftsarbejdere må ikke tage sig en bajer

De tidligere værftsansatte, som arbejder på Værftsmuseet som frivillige, truer med at forlade museet, hvis kommunen står fast på, at de ikke må drikke en bajer, mens de passer det

Efter et par ikke nærmere definerede situationer, hvor en frivillig har optrådt beruset under et børnearrangement og en anden er kommet til skade, mens de arbejdede i og repræsenterede kommunens institutioner, har Helsingør Kommunes Museer for nylig meddelt de frivillige, at det ikke er foreneligt med kommunens alkoholpolitik, at de drikker øl, mens de arbejder i museerne. Det gælder også for de frivillige tidligere værftsarbejdere, der arbejder på Værftsmuseet på Kulturhavnen - ligesom det gælder for alle andre medarbejdere i Helsingør Kommune. 

Det skriver Helsingør Dagblad. 

Det sker på trods af, at der i kommunens nedskrevne alkoholpolitik ikke står et ord om, at forbuddet mod at drikke alkohol, mens man arbejder i kommunens institutioner, også gælder for de frivillige. Ikke desto mindre har kommunens jurister meddelt chefen for kommunens museer, at reglen også gælder de ulønnede.

Vil have lov at drikke en bajer i ny og næ
De frivillige i Værftsmuseet vil ikke acceptere reglen, som overtrumfer en gammel ordning som sagde, at de kunne drikke øl til møder. De frivillige truer med at forlade museet, hvis det fortsat er uforeneligt med deres virke at drikke en bajer i ny og næ, mens de arbejder gratis for museet.

Det siger de frivilliges talsmand, Flemming Rønne, til Helsingør Dagblad.

Sagen er nu blevet en principsag og er havnet på kommunedirektionens bord. Kommunaldirektør Stine Johansen oplyser, at alkoholpolitikken nu skal forelægges politikerne i Økonomiudvalget. Hun vil lade det være op til politikerne at vurdere, hvordan de frivillige skal omfattes af kommunens alkoholpolitik.

Det har dog ikke opsættende virkning på den øjeblikkelige beslutning om, at det ikke er foreneligt med kommunens alkoholpolitik, at de frivillige drikker alkohol, mens de arbejder i og repræsenterer kommunens institutioner.

Museumschef Maibritt Bager siger, at hun ikke kan gradbøje kommunens alkoholpolitik og gøre undtagelser for reglen for de tidligere værftsarbejdere.

Betragter sig næsten som museumsgenstande
Det ligner en kulturkamp, men museets frivillige betragter sig næsten som »museumsgenstande« idet deres baggrund som medarbejdere på det skibsværft, museet kredser om, også er med til at skildre den kultur, der rådede på værftet og at det er med til at give museets autenticitet. I værftets dagligdag var en kold bajer en nøgleingrediens.

Maibritt Bager siger, at hvis de frivillige tidligere værftsarbejdere vender ryggen til museumsgerningen, så bliver det også et helt andet museum, vi får.

- Men vi laver ikke et sæt regler for nogen og et andet for nogen andre, understreger hun.

- Hvis der skal laves om på kommunens alkoholregler, så er det politikerne, der skal beslutte det, tilføjer museumschefen. 

I dag mødes talsmanden for de frivillige på Værftsmuseet med Maibritt Bager og direktør i kommunen Stella Hansen for at diskutere sagen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078