23948sdkhjf

Klimavenlige skraldebiler henter sorteret affald

Biodiesel reducerer skraldebilernes samlede CO2-udslip med 90 pct. i forhold til en traditionel skraldebil

I dag er det mere klimavenlige skraldebiler, som kører rundt på de aarhusianske gader og veje og tømmer de nye affaldsbeholdere til sorteret affald. De nye skraldebiler kører nemlig med grønt brændstof i tanken.

Det seneste udbud på renovationsarbejdet i Aarhus Kommune har sikret, at skraldebilerne skal bruge 2. generations biodiesel som brændstof. Det betyder, at de samlet set udleder op til 90 pct. - eller 650.000 kilo - mindre CO2, end hvis skraldebilerne brugte almindeligt diesel som brændstof.

- Alle aarhusianere begynder nu at sortere deres affald. Når vi beder aarhusianerne om at yde lidt mere for en mere bæredygtig fremtid, så bør vi også sørge for, at transporten af affaldet sker så miljørigtigt og CO2-neutralt som muligt, siger Kristian Würtz, rådmand i Teknik og Miljø.

Der kommer i alt 20 af de nye biodiesel-drevne skraldebiler på gaden. De syv af dem tømmer kun affaldsbeholdere til affaldssortering. Disse skraldebiler er todelte. Det ene kammer er til glas, plast og metal, og det andet er til papir og småt pap. På den måde kan de tømme de nye, todelte affaldsbeholdere, der står i mange indkørsler, uden at affaldet bliver blandet sammen. Det sorterede affald køres i første omgang til Affaldscentret i Lisbjerg, hvorfra det sendes til videre til forskellig behandling.

Andre syv biodiesel-drevne skraldebiler tømmer almindelige beholdere til restaffald, og de sidste seks har kran og tømmer nedgravede affaldsbeholdere og kuber.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11