23948sdkhjf

Mercedes lancerer nyt brand

Allerede nu kan Fuso Canter leveres i en hybrid-version. Senere kommer den fuldt elektriske eCanter.

Mercedes-Benz Danmark er nu officiel importør af mærket Fuso, som står bag den lette lastbil Canter. Den placerer sig i segmentet mellem Mercedes’ varebil Sprinter og den mindste lastbil Atego.

Fuso Canters produktprogram strækker sig fra 3,5 ton til 8,5 ton dieselbiler, men indeholder også en 7,5 ton hybrid-lastbil. Den glæder Kenneth Vestergaard sig til at introducere i Danmark inden længe. Han er netop ansvarlig for Fuso-salget herhjemme.

- Fuso Canter er en kompakt, stærk og fleksibel lastbil. Størrelsen og højden på bilen gør den ideel til kørsel i byerne, hvor den let kommer gennem de mange snævre gader, porte og parkeringskældre. Faktisk har den samme svingradius som den lille by-bil, Smart.

- Netop til de byer og kommuner, som går forrest i kampen for miljøet, er hybridversionen det ideelle valg. Den giver op til 23 procent brændstofbesparelse. Fuso Canter leveres som chassis til opbygning med tre førerhusvarianter – Standardkabine, Comfortkabine samt dobbeltkabine med plads til syv personer.

Der findes tre motorvarianter: 130, 150 eller 175 hk samt 150 hk parallelhybrid.

Der er mulighed for op til 400 Nm kraftudtag og automatisk dobbeltkobling gearkasse på alle varianter.

- Senere på året leveres den fuldt elektriske eCanter til udvalgte kunder, slutter Kenneth Vestergaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11