23948sdkhjf

Svanemærket sæbe til vaskehallen

Washtec udvider paletten med endnu flere svanemærkede kemi-produkter

Det er ikke altid lige lækkert at træde ind i en vaskehal. Normalt har man ikke noget at gøre der, men skulle man forvilde sig derind, er det ikke altid lige sjovt. Der masser af snavs og skidt på vægge og gulve - og det sker, at vaskehallen også trænger til en ordentlig omgang vask og rens.

Det findes naturligvis produkter, som er skræddersyede til at holde vaskehaller rene - og nu fås de med svanemærket.

Det har Washtec sørget for med deres nye Bay Cleaner OX, Micro Bay Cleaner og Alka Bay Cleaner. Førstnævnte er en syreholdig sæbe, der opløser smuds, fedt og kalk. De to andre er alkaliske sæber, der vaskes efter med.

- Snavs binder sig i kalken. Når man fjerner kalk, fjerner man også skidtet, forklarer Finn Normann, der er ansvarlig for salget af Washtecs kemikalier i Norden.

- Man bruger den syrebaserede sæbe først til at fjerne kalken. Så gør men rent med den alkaliske sæbe bagefter. På den måde neutraliserer man også syren.

- Dertil kommer, at vandets pH-værdi skal ligge nogenlunde stabilt, når der bruges genbrugsvand. Syren og den alkaliske sæbe udligner hinanden i den henseende.

Nyt med svanemærket
- Vi har haft produkter til rengøring af vaskehaller i mange år, men det er nyt, at disse produkter nu også er svanemærkede, fortæller Finn Normann.

- Vi er begyndt at sælge dem til vores kunder inden for personbilsvaskehaller. De har taget godt imod dem. Nu håber vi også, at lastbilvaskehallerne vil begynde at bruge dem.

Er også effektive produkter
- Mange tror, at svanemærkede produkter er fremstillet af materialer, som ikke er effektive; men det er helt forkert. En svanemærket sæbe skal være lige så effektivt som en ikke-svanemærket sæbe. Det skal samtidig være fremstillet af produkter, som ikke skader naturen.

- For at blive svanemærket skal et nyt produkt testes hos kunder, der sammenligner produktet med et allerede eksisterende produkt. Det nye produkt skal være lige så godt. Det skal holde samme standard og må ikke være svagere. Og så skal produktet holde nogenlunde samme pris. Man må ikke tage ekstra for et produkt, bare fordi det er blevet svanemærket.

Vigtigt at følge anvisningerne
- Det er også vigtigt, at folk følger brugsanvisningerne på produktet, selv om det er svanemærket, fortsætter Finn Normann.

- Hvis en sæbe eller et rensningsmiddel er beregnet til at blive brugt i en vaskemaskine, må man ikke hælde det op i en spand og påføre det manuelt. Kemi til brug i vaskehaller er ikke egnede til at mennesker skal bruge dem - heller ikke selv om produktet er svanemærket.

- Derfor er der en stor opgave i at fortælle folk om produkterne, så de bruger dem korrekt.

- På etiketten står, hvordan produktet skal bruges, hvilken dosering man skal anvende, hvordan man skal lægge sæben på, og hvordan det skal skylles af. Og den anvisning skal bruges.

Washtec har en bred palette af produkter til brug i vaskehaller - lige fra sæbe, voks og polér-midler til tjærefjerner. Der er altid et af produkterne i gruppen, som er svanemærket.

Det gælder også produkterne til rengøring og vask af lastbiler og andre tunge køretøjer. Og nu gælder det også produkterne til rengøring af vaskehallen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062