23948sdkhjf

Tag kranen med på ladet

Morten Stegemejer prøver at puste liv i en hollandsk kranløsning herhjemme

Det er ikke i alle kredse, at Morten Stegemejer er lige vellidt. Han er lidt af en fræk slagterhund - og han er ikke bange for at ruske op i branchens traditionelle tankegang - og nu er han på banen igen med en ny idé, som stammer fra Holland.

- Hvorfor købe et stort 4-akslet chassis og sætte en kæmpekran på, når man kan nøjes med at leje en almindelig 3-akslet trækker og have en løs kran på en trailer.

- Det kræver blot en trailer med indbygget vanger i bunden, hvor kranen "glider" frem og tilbage i. Så kan man tage kran-traileren med, når man har en kranopgave - og lade den blive hjemme, når man ikke skal bruge den. Det er fleksibilitet i topklasse, siger Stegemejer.

Han lægger ikke skjul på, at han gerne vil sælge den løse kran til vognmanden. Han har blandt andre produkter forhandlingen af Kennis-kranerne, som bliver produceret af Hyva i Holland.

Der er tale om en selvkørende kran med fundament, støtteben, sæde og motor. Den har sit eget hydrauliksystem og kan arbejde uafhængigt at lastbilen, men den kan ikke stå alene. Derfor skal den monteres på nogle skinner i bunden af et lad eller en trailer.

- Kennis-kranen produceres i størrelserne fra 8 til 40 ton/meter og vejer ikke meget mere end 2500 kg.

Morten Stegemejer er overbevist om, at løsningen er egnet til erstatning af kranbiler, som bruges til almindelig aflæsning, og henvender sig både til vognmænd og virksomheder. Dette i kraft af den store rækkevidde da kranen kan flyttes frem og tilbage på traileren.

- Løsningen ville være ideel til byggemarkeder eller vognmænd, som eventuelt kører med modulvogntog, da Kennis kranen kan række både frem til godset på den forreste trailer, såvel som den bagerste.

Morten Stegemejer blev selvstændig for fire år siden. Indtil da har han arbejdet som sælger ved Scania, Iveco og Volvo. Han er oprindelig uddannet lastbilmekaniker hos SCANIA.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093