23948sdkhjf

Minstre skal i samråd om postredning

Den redningsplan af Postnord som blev præsenteret tidligere på måneden vækker bekymrede miner blandt politikerne. 

Derfor kalder de radikales postordfører Andreas Steenberg nu finansminister Kristian Jensen og transportminister Ole Birk Olesen i samråd om redningsplanen til 1,4 mia. kr.

Det skriver Børsen.

Andreas Steenberg er bange for at pengene i redningsplanen ikke bliver brugt til det rigtige.

- Vi skal simpelthen sikre os mod, at Postnord ikke får statslige penge, der bliver brugt til at udkonkurrere private aktører, hvorefter markedet bliver efterladt helt forskruet, siger Andreas Steenberg og nævner Postnords indtog på markedet for fødevarer som skrækeksempel.

Det efterlod en masse små selskaber med håret i postkassen – simpelthen fordi de havde satset på Postnord, der så senere trak stikket på fødevarerne, fordi der ikke kunne tjenes penge.

Også Dansk Folkepartis postordfører Henrik Brodersen er enig i, at der stadig er en del, der står meget uklart i forbindelse med redningsplanen.

Han peger på, at forhandlingerne mellem Postnords to ejere Sverige og Danmark tog otte måneder og afslørede store uenigheder. Han er derfor urolig for, hvilket postvæsen Danmark står med om to år.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141