23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danmark får opbakning i strid om udenlandsk fragtkørsel

EU-Domstolens generaladvokat mener, at Danmark bør frifindes i EU-retssag om udenlandske chaufførers kørsel

Danmark bør frifindes i en retssag om brud på EU's regler for udenlandske chaufførers kørsel med fragt på danske veje.

Det anbefaler EU-Domstolens generaladvokat torsdag i et forslag til dom i en strid om såkaldt cabotagekørsel.

EU-Kommissionen mener, at udenlandske chauffører ifølge EU-reglerne har ret til at køre rundt i Danmark og både fylde varer på og læsse varer af deres lastbiler på samme tur.

Der er således ifølge kommissionen ikke noget loft over, hvor mange gange chaufførerne må læsse og losse på samme tur.

Men ifølge de danske regler tæller det som to ture, hvis chaufføren både læsser på og losser af på samme tur.

På den måde rammer lastbilen hurtigt det loft på tre cabotageture inden for syv dage, som EU-reglerne giver udenlandske chauffører og vognmænd ret til i et medlemsland.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web04