23948sdkhjf

Kølevogns-producent ovenpå efter konkurs

Efter konkurser i 2012 og 2016 havde virksomheden Freezevan, der producerer fryse- og kølevogne, måske oddsene lidt imod sig. Alligevel sprang Nårup Pladeindustri til i foråret og overtog konkursboet. Det skriver Fyens.dk.

Efter overtagelsen ansatte de nye ejere Allan Dahl Jørgensen til at lede produktionen. Han stiftede den oprindelige virksomhed i 2007, men forlod den i 2012 og arbejdede derefter for en stor konkurrent i Litauen.

Og NP Freezevan har fået en god start i det nye setup, melder de nye ejere. Antallet af medarbejdere er nu oppe på 18.

- Ordrebogen er fuld frem til april 2018, og der kommer til at ske en masse de næste fier-fem år. Vi har et højt teknisk niveau og kan producere smartere end vores konkurrenter og være konkurrencedygtige på prisen, selv om arbejdslønnen er meget lavere i Litauen, siger Allan Dahl Jørgensen, der efter planen overtager halvdelen af ejerskabet når virksomheden er godt i gang.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125