23948sdkhjf

Nu skal vi lære at bruge Ziik

Dansk platform tager det bedste fra Facebook, Dropbox og Skype

Den danske kommunikationsplatform, Ziik, har set dagens lys. Det er en platform, der er baseret på de bedste egenskaber fra Facebook, Dropbox og Skype.

Værktøjet hjælper erhvervsdrivende med at vidensdele, engagere og kommunikere med alle medarbejdere via én samlet app. Den er allerede i brug hos Søstrene Grene.

- Rigtig mange danske virksomheder organiserer sig på kryds og tværs med alle mulige professionelle og private IT-løsninger, som ikke taler sammen, siger Per Rorhdanz, CEO og stifter af Ziik.

- Mailen kører måske på Gmail, mens bruges Skype til chat, Dropbox til fildeling og WhatsApp/Facebook til øvrig intern kommunikation.

- Typisk ser vi, at en virksomhed har suppleret sin tunge og gammeldags intranetløsning med diverse softwares. Det er rent ud sagt en rodebutik, og det er meget ineffektivt.

- Det har vi taget konsekvensen af og bygget én samlet platform, som løser de interne kommunikations-behov en virksomhed har. Appen indeholder funktionalitet, som mange kender fra Dropbox, Facebook og Skype.

Faldet i ’Facebook-fælden’
Med tre millioner danskere på Facebook er det nemt for mange virksomheder at ty til Facebook som forum for interne diskussioner og grupper; men brugen af Facebook på arbejdspladsen giver mange medarbejdere problemer med at skelne mellem arbejdsliv og privatliv.

- Jeg har talt med mange virksomheder, som erkender, at de er faldet i ’Facebook-fælden’, fortæller Peter Rohrdanz.

- Facebook er den nemme og hurtige løsning for intern kommunikation, for den kender vi jo alle sammen; men det er ikke en professionel løsning, og det giver store udfordringer med at skelne mellem privat og professionelt brug.

- Mange danskere bryder sig heller ikke om at skulle være ’venner’ med chefen og kollegerne via de private platforme som Facebook.

Udviklerne af Ziik har målrettet platformen til erhverv i bred forstand. Det er visionen at skabe en moderne og fælles kommunikationsplatform, der når ud til alle i en organisation. Anvendelsen af de populære sociale teknologier og mobiltelefonen er centrale elementer i løsningen.

Velegnet til transport
- Vores erfaring er, at Ziik især skaber værdi for fagfolk, der er på farten, siger Peter Rohrdanz. Fakta er, at mange ikke har adgang til en computer, men at man ofte har behov for at kunne kommunikere, tilgå information eller dele ”best practice”.

- Ziiks arbejdsgrupper gør det nemt og hurtig at kommunikere og sågar dokumentere forhold via den integrerede kamerafunktion.

- Online- og rettighedsstyrede manualer og håndbøger er prikken over i’et, da man med ét klik har adgang til opdateret driftsinformation.

Søstrene Grene
En af de kæder, der er allerede benytter løsningen, er Søstrene Grene. Franchisetager Rasmus Borre hos Søstrene Grene ser store perspektiver i løsningen.

- Vi er rigtig glade for Ziik, fordi mange kendte og vitale funktioner er samlet ét sted, siger han.

- Det er også dejligt, at vi kan lukke ned for Facebook, når vi er på arbejde, og ikke skal forstyrres af arbejde på Facebook, når vi holder fri.

- At der er tale om en app, som er intuitiv at bruge har været afgørende i vores valg, siger Rasmus Borre fra Søstrene Grene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.72