23948sdkhjf

Ny motor fra Scania

Scania introducerer en 7-liters motor for forbedret effektivitet og lavere vægt

Femten forskellige Euro 6-motorer er indtil nu blevet præsenteret i Scanias nye generation af lastbiler. Motoreffekten spænder fra 280 til 730 hestekræfter på basis af tre forskellige motorfamilier på 9, 13 og 16 liter.

Nu følger Scania op med introduktionen af en fjerde motorfamilie. De nye 7-liters motorer er de mindste motorer til lastbiler, som Scania har tilbudt i årtier. Dette gælder både slagvolumen og udvendige mål. De forventes at blive efterspurgt af både eksisterende og nye kunder til forskellige formål såsom distribution og affaldsindsamling.

- Med vores nye motorfamilie udvider vi vores tilbud til det voksende antal kunder, der har byen som deres primære arbejdsplads, siger Henrik Eng, der er produktdirektør hos Scania Trucks.

- Karakteristiske kendetegn såsom en vægtreduktion på 360 kg og et mærkbart lavere brændstofforbrug imødekommer de behov for bæredygtige transportløsninger, som typisk kendetegner byer med vokseværk. Men på trods af størrelsen betyder det ikke, at vi har indgået kompromiser, når det drejer sig om typiske egenskaber for Scania: Motorydelse, robusthed og oppetid, forsætter han.

Den nye sekscylindrede rækkemotor er udviklet i samarbejde med Cummins, som Scania har arbejdet sammen med i mange år inden for motor- og komponentudvikling. Den har gunstige egenskaber ved lave omdrejninger og en turbolader med fast geometri, ligesom den alene gør brug af selektiv katalytisk reduktion (SCR) til efterbehandling af udstødningsgasser for Euro 6.

Bygger på velkendt motor
- Scania DC07 bygger på en velkendt og robust sekscylindret motor, siger Anna Wingren, der er assistant chief engineer i Scanias udviklingsafdeling.

- Med den som udgangspunkt har vi tilføjet Scanias samlede viden om avancerede dieselmotorer, herunder vores egen teknologi. Vi har udviklet en Scania-platform med uovertrufne karakteristika til formål med drejningsmoment op til 1.200 Nm, som denne motor leverer, forsætter hun.

- Vognmænd, der arbejder med distributionsopgaver i byerne, bliver stillet over for store krav. Her er vægt ofte en udfordring, hvorfor 360 kg lavere egenvægt er til stor gavn.

Scanias kontrolsystemer
Den eksisterende basismotor har undergået et omfattende udviklingsforløb. Alle overvågnings- og kontrolsystemer i motoren er udviklet af Scania. Desuden er den udstyret med en helt nyudviklet turbolader, og den nye version anvender Scanias internt udviklede, unikke system for efterbehandling af udstødningsgas alene med SCR med det formål at reducere NOx-emissioner.

- Motoren er støjsvag og opbygget efter Scanias filosofi om højt drejningsmoment ved lave omdrejninger, ligesom den er brændstoføkonomisk.

Faktisk lykkedes det ingeniørerne og udviklerne at overgå Scanias egne målsætninger. Wingren forklarer, at det store vendepunkt for projektet kom, da teamet besluttede sig for at anvende Scanias egne styreenheder for at opnå lige præcis den rigtige karakteristik og sikre perfekt integrering med Scania Opticruse og diagnoseprogrammet SDP3.

- Det valg gav os også mulighed for at se bort fra EGR-systemet og vælge en robust turbolader med fast geometri, ligesom tilfældet er for vores andre Scania-motorer.

Mere end 100 dele
- Der er omkring hundrede nye dele totalt set, hvor nogle, herunder det nye svinghjulshus, primært arbejder sammen med de "interfaces", som Scanias modulopbyggede system interagerer med, forsætter hun.

Typisk for Scania er det bedste drejningsmoment i de nye motorer tilgængeligt fra lave omdrejningstal helt ned til 1.050 omdr./min., hvorefter dette drejningsmoment er tilgængeligt op til et omdrejningstal på omkring 1.600 omdr./min.

Det sikrer særdeles gode køreegenskaber og muligheden for at spare brændstof på grund af det lave omdrejningstal. Og på linje med de større modeller i motorfamilien kører den på olie med lav friktion, hvilket bidrager til det op til 10 procent lavere brændstofforbrug.

Teknisk perfektion
DC07 bygger på en velkendt motor, som allerede anvendes i hundredetusinder af forskellige køretøjer. Den nyder godt af at være helt moderne, ligesom den er gennemprøvet og testet og samtidig velrenommeret. Designet kan måske beskrives som konventionelt, men sådan ser Wingren det ikke.

- Stødstænger og teknologi med fire ventiler er ekstremt velegnet til de pågældende omdrejningsområder, siger Wingren.

Lav motortunnel i P-serien
Præsentationen af DC07 betyder også, at man nu kan bestille P-førerhuset med en lav motortunnel.

Motortunnelen er nu 95 mm lavere, og det betyder, at førerhuset bliver mere luftigt. Der er bedre mulighed for at bevæge sig fra side til side.

Den lavere motortunnel medfører også, at P-førerhusene har samme opbevaringsrum som i G-førerhusene, og man kan vælge nye udformninger i form af opbevaringsmuligheder og sovebrikse bagest som ekstraudstyr.

Den lave motortunnel til P-førerhuse kræver, at man vælger den nye 7-liters motor. Motortunnelen kan vælges til alle P-førerhuse uanset længde eller taghøjde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156