23948sdkhjf

Digital totalløsning til eksportører og speditører

Eksportportalen.dk samler alle eksportdokumenterne og certifikaterne ét sted

Hverdagen bliver mere og mere digital. Det kommer især til udtryk i transportbranchen, hvor GPS for længst har afløst de gamle vejkort, og tachografen har afløst de gamle fartskiver. Warehouse management systemer, track-and-trace og elektroniske fragtbreve bliver også i stigende grad benyttet.

Nu kommer det danske softwarefirma Clearview Trade med deres IT-platform Eksportportalen.dk, hvor alle en virksomheds eksportprocesser og dokumenter ligger digitaliseret.

"Vi gør det nemmere og billigere at eksportere varer til hele verden", er firmaets motto. Her kan eksportører og speditører samle deres eksportdokumenter ét sted.

- Speditørerne har typisk deres egen portal, som eksportørerne kan bruge; men problemet er bare, at en eksportvirksomhed måske benytter fem-seks forskellige speditører. Der bruges masser af tid på forskellige portaler for at klare deres eksportaktiviteter, fortæller Sales Director Poul Andersen fra Clearview Trade.

- Med Eksportportalen.dk kan virksomhederne bruge vores portal til at integrere med deres speditører. Det med andre ord en gratis EDI-opkobling. De har bare én hjemmeside, der kan klare det hele. Det er en stor hjælp for eksportørerne; men også for speditørerne.

- I dag kommer op mod 60 procent af bestillingerne til speditørerne via mail. Det betyder, at de skal taste kundens bestillinger ind i deres eget system.

- Med vores portal får speditørerne kundens bestillinger digitalt. Det er en stor tidsbesparelse for speditørerne. De undgår samtidig de fejl, der kan opstå, når oplysninger skal tastes ind i systemet manuelt.

Samle alle dokumenter
En anden stor fordel, som Poul Andersen fremhæver, er, at man med portalen kan have alle sine fragtdokumenter liggende digitalt: SKAT, fødevaredokumenter, fragtbreve, kørselsdokumenter mm.

- Hvis man skifter chauffør undervejs, kan man nemt og enkelt få alle papirerne med. Man har dem liggende digitalt og kan printe dem ud ved ankomststedet. Det hele er samlet, og man skal ikke skaffe nye dokumenter, hvis man mister nogle undervejs.

- Systemet kan også husker de forrige bestillinger digitalt. Så den samme kunde, der skal bestille den samme tur, kan gå ind og genbruge sine oplysninger.

Afdeling i Padborg
Clearview Trade har netop åbnet en afdeling i Padborg, hvor de også kan udlevere fødevarecertifikater, oprindelsesdokumenter og CMR-fragtbreve til vognmænd, der er på vej ud af landet.

Afdelingen sørger for, at fødevarecertifikater forsat kan afhentes i Padborg, nu hvor Fødevarestyrelsen har lukket deres kontor i byen.

- Fødevarestyrelsens dyrlæger rykker til Vejen; men vi formidler fortsat fødevarecertifikaterne. Vi kan printe dem ud, indhente godkendelse og udlevere dem i Padborg.

Bygger på samarbejde
Clearview Trade samarbejder med Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer og SMV Danmark. De bruger Eksportportalen til at servicere deres kunder og medlemmer.

- Udenrigsministeriet har deres eget system, som vi også faciliteter og samarbejder med til de varer og handelspapirer, der kræver en ambassadepåtegning. Det kan man gøre gennem vores system.

Firma fra Århus
Clearview Trade er en tre år gammel virksomhed med hovedkontor i Århus. Der er tale om en software-virksomhed, som har udviklet Eksportportalen.dk.

Virksomheden er ejet af Morten Jensen Øllgaard og en række investorer. Virksomheden har ti ansatte og har - udover Århus - også kontor i Lyngby, Vejen og Padborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125