23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Lastvognsmekanikere viser sig frem i Herning

Uddannelsen deltager i år for første gang i DM i Skills.
Annonce

Lastvognsmekanikeruddannelsen er med som demonstrationsfag, når DM i Skills løber af stablen i Herning i dagene 18.-20. januar 2018.

Standen er blevet til i et samarbejde mellem Volvo Trucks Danmark, Syddansk Erhvervsskole og Industriens Uddannelser for at vise, hvad en karriere som lastvognsmekaniker kan byde på.

Annonce

- Vi ønsker med dette initiativ sammen med Syddansk Erhvervsskole og Industriens Uddannelser at synliggøre de mange spændende muligheder, der følger med en karriere inden for lastvognsbranchen, hvor der er gode vilkår både under og efter uddannelsen samt en meget lav arbejdsløshed og heraf følgende jobsikkerhed, siger Jan Egegaard Jensen, der er kompetenceudviklingsansvarlig hos Volvo Trucks Danmark, i en pressemeddelelse.

Annonce

På standen vil man direkte og på storskærm kunne opleve elever fra Syddansk Erhvervsskole udføre praktiske opgaver på en Volvo-lastvogn. De besøgende vil også kunne møde faglærere fra Syddansk Erhvervsskole og medarbejdere fra Volvo Trucks og forhandlernetværket, der kan fortælle mere om lastvognsmekanikeruddannelsen og de karrieremuligheder, man har som lastvognsmekaniker.

Annonce

DM i Skills er Danmarks største uddannelsesevent og en årligt tilbagevendende begivenhed beregnet til at eksponere erhvervsuddannelserne på en positiv måde ved at vise de dygtigste elever fra erhvervsuddannelserne, der gennem konkurrencer yder deres bedste. I 2018 er der tilmeldt 42 konkurrencefag og 19 demonstrationsfag.

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.127|instance-web01