23948sdkhjf

Mærsk placerer nyt selskab i New York

Adresse langt fra Mærsks hovedsæde i København skal understrege uafhængigheden i Mærsk og IBMs nye joint venture

A.P. Møller - Mærsk og IBMs nye, fælles teknologiselskab bliver placeret i New York. Det skriver Berlingske Business. 

- Al udvikling af det teknologiske er sket på den amerikanske østkyst. Det andet er, at det skal være en 100 pct. uafhængig platform, og derfor skal det ikke i nærheden af København, fordi vi ønsker at understrege selskabets uafhængighed af Mærsk, siger Vincent Clerc, kommerciel direktør i Maersk Line, til Berlingske.

Sammen vil de to giganter skabe en platform, som skal skabe sikre metoder til den globale handel. Til at drive den nye platform vil parterne anvende blockchain-teknologi, cloud-baserede open source-løsninger som kunstig intelligens, IoT og analysesystemer.

Ejerskabet i selskabet er fordelt med 51 procent til Mærsk og 49 procent til IBM.

Navn har selskabet dog ikke fået endnu.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094