23948sdkhjf

P-begrænsning på rastepladser

| Af Claus Djørup | Tip redaktionen om en historie

Finansloven indeholder indgreb mod lastbiler, der parkerer længe eller på motorvejsramper

I efteråret opsendte Karina Adsbøl (DF) et nødråb på vegne af sine naboer i Vamdrup, trafikanter i det sydjyske og Hylkedal Øst: Stop ulovligheder ved rastepladser!

Politiet bør slå hårdere ned på mod lastbiler, der parkerer ulovligt på motorvejsarealer, og bøderne skal sættes op, krævede hun.



- Det skal ikke kunne betale sig at sove i en ulovligt parkeret lastbil.

Hendes krav afspejles i regeringens finanslovaftale med Dansk Folkeparti.

For det første indføres tidsbegrænsning for lastbiler på de statslige rastepladser langs motorvejsnettet. Det skal forhindre, at særligt udenlandske lastbiler langtidsparkerer på danske rastepladser, fremhæver transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Imidlertid siger aftalen ikke noget om tidsbegrænsningen. Den bliver formentligt omkring et døgn og i hvert fald kortere end ugehvilet på 45 timer.

Vejdirektoratet er p-vagt
Vejdirektoratet skal udføre p-kontrollen.

- Det vil frigøre kapacitet på rastepladserne og alt andet lige vil være med til at forhindre parkering på til- og frakørselsramperne, pointerer Ole Birk Olesen.

For det andet bruges 14 millioner kroner i år og yderligere 6 millioner kroner de næste tre år til opsætning af skilte og Vejdirektoratets udgifter til administration og kontrol.

Højere bøder
For det tredje lægges op til højere p-afgifter og p-bøder på motorvejsnettet for lastbiler.

Der skal være sammenhæng mellem afgiften, der gives for at overskride den tidsbegrænsede parkering, og bøden for at parkere i nødsporet, bekræfter Ole Birk Olesen i et svar til Karina Adsbøl.

For det fjerde får politiet i alt 10 millioner kroner over to år til indsatsen mod - som der står - "uordnede forhold for chauffører" bl.a. på rastepladser."

Svag politiindsats
I dag er bøden for ulovlig parkering langt mindre end bøden for at overtræde køre/hviletider.

Bøden er 1.000 kroner for at overtræde standsnings- og parkeringsforbuddet på hele motorvejsarealet inkl. nødspor og rabat samt rastepladsers til- og frakørsler. Bøden øges til 2000 kroner og et klip i kørekortet, hvis der er foretaget egentlig kørsel i nødsporet.

En chauffør, som ikke kan finde en ledig rasteplads i tide, vil alt andet lige foretrække at holde i en tilkørsel eller i nødsporet, når køre/hvilereglerne tvinger ham til at stoppe.

Derfor kritiserer Karina Adsbøl et svar fra transportminister Ole Birk Olesen og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) om Sydøstjyllands Politis håndtering, som Jydske/Vestkysten har omtalt.

- Mellem linjerne står, at politiet ikke bruger ressourcer på opgaven, fordi bøder ikke løser problemet, siger Karina Adsbøl.

Bedre at lade chaufføren sove
De to ministre henholder sig til Rigspolitiets redegørelse om, at man ikke skal tvinge en chauffør til at overtræde køre/hviletiderne ved at pålægge ham at afbryde hvilet for at finde en egnet p-plads

"Det kan desuden være til fare for færdselssikkerheden, hvis chaufføren pålægges at flytte køretøjet til en anden rasteplads i en situation, hvor chaufføren ikke har haft mulighed for at holde et tilstrækkeligt hvil eller pause," anfører Rigspolitiet.

Endelig siger Rigspolitiet, at en bøde ikke løser det praktiske problem, hvis politiet ikke har mulighed for at anvise chaufføren et andet sted at holde sit hvil.

Udskriv flere bøder
- Det er lastbilchaufførerne, der skaber problemet, fordi de ikke kører ind på moteller eller hoteller. Bøden er latterlig lille og risikoen for at blive taget er meget lille, netop fordi politiet ikke prioriterer opgaven, siger Karina Adsbøl.

- Min pointe er, at politiet er en kontrolmyndighed, der skal sanktionere og opretholde ro og orden bl.a. ved at give bøder. De skal ikke løse samfundsproblemer gennem bøder, slutter Karina Adsbøl.

DI: Mindst 45 timer
DI Transport er modstander af tidsbegrænsningen på rastepladser. Brancheorganisationen ser hellere flere investeringerne i rastepladser. I givet fald bør tidsgrænsen sættes op til mindst 45 timer for at give plads til det lange ugehvil.

- En 24 timers grænse tvinger chaufførerne til enten at holde det lovpligtige hvil på havne, kommunale parkeringspladser, villaveje eller i værste fald bryde loven, advarer seniorchefkonsulent Rune Noack, DI-T.

EU-dom
Imidlertid er det forbudt at holde et fast ugehvil i køretøjet. Det fastslog EU-domstolen på sin sidste arbejdsdag før jul i en sag om EU’s forordning om kørehviletider, som et belgisk transportfirma havde anlagt mod den belgiske stat.

- Det viser, at lande som Tyskland og Frankrig har været på rette spor, når de har håndhævet reglerne ud fra den samme filosofi - nemlig at det regulære ugentlige hvil skal opfylde krav til arbejdsvilkår og sikkerhed, erklærer DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.

DTL: Østcampister blokerer
Han er glad for finanslovaftalens afsnit om rastepladser.

- Danske chauffører afskæres fra at holde deres lovpligtige hvil, når østchauffører i dagevis har slået lejr på rastepladserne, også uden for afmærkningerne. Samtidig afskæres almindelige trafikanter fra hvil, og indehaverne af rastepladserne mister deres forretning, som vi har hørt opråbet fra bl.a. Hylkedal Øst ved Kolding, slutter Erik Østergaard.

ITD: EU-dom på tværs
ITD ærgrer sig over EU-dommen, som er afsagt under de langtfra afsluttede forhandlinger om transportkommissær Violeta Bulcs vejpakke.

- Det er forkert, når EU-domstolen begrunder forbud mod hvil i førerhuset med, at kommissionens selv er kommet med forslag på området, mener Jørn-Henrik Carstens, politisk chefkonsulent i ITD.

- Kommissionen foreslår også at give chaufføren mulighed for at afholde flere reducerede hvil og dermed muligheden for at udskyde det lovpligtige 45-timers hvil. Det er et udtryk for, at kommissionens har til hensigt at skabe fleksibilitet i køre- og hviletidsreglerne, og det imødekommer stadfæstelsen fra EU-domstolen ikke, pointerer Jørn-Henrik Carstens.

Ingen liberalisering
Finanslovaftalen binder tillige regeringen til at gå imod yderligere åbninger i EU af markedet for cabotage, dvs. udenlandske lastbilers kørsel med indenrigsfragt i Danmark.

Endelig skal EU-reglerne strammes for etablering af vognmandsfirmaer, så man ikke oprette postkassefirmaer i et land uden reel aktivitet i det pågældende land.

Hold dig opdateret med Transportmagasinet
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online


Send til en kollega

0.13