23948sdkhjf

100 mio. kr. til bedre fremkommelighed: Her skal de bruges

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen samt transport-ordførerne fra V, LA, K og DF ønsker at skabe en effektiv infrastruktur og forbedre trafiksikkerheden og fremkommeligheden på de eksisterende veje.

I aftale om finansloven for 2018 blev der afsat 50 mio. kr. til mindre initiativer på transportområdet i hvert af årene 2018 og 2019 - i alt 100 mio. kr.. På den baggrund har partierne nu udmøntet midler til en række samfundsøkonomisk gode vejprojekter.

- Med dagens aftale får vi forbedret trafiksikkerheden og skabt bedre fremkommelighed på steder, hvor der er et stort behov. Det er mindre tiltag, men beregninger viser, at de vil have stor effekt på fremkommelighed og sparet rejsetid. Når forbedringerne er på plads, vil det komme de borgere og virksomheder til gavn, som hver dag er afhængige af at kunne komme sikkert og hurtigt frem. Det er til gavn for hele Danmark, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Oversigt over de aftalte initiativer:

Trafiksikkerhed

  •  Bundet venstresving ved kryds (Bredgade i Struer Kommune) (3,0 mio. kr.)
  • Krydsombygning ved Ansvej, Ans (5,9 mio. kr.)
  • Krydsombygning af Vildsundvej/Åsvej i Vilsund (6,2 mio. kr.)
  • Rundkørsel, Koldingvej, Tyvse i Tønder Kommune (7,8 mio. kr.)

Fremkommelighed

  • 120 km/t på følgende udvalgte motorvejsstrækninger (18,2 mio. kr.)
    • Aarhus: Motorvejskryds Aarhus Syd - motorvejskryds Aarhus Vest og Aarhus Syd Motorvejen: Motorvejskryds Aarhus Syd - Viby Ringvej
    • Vejle: Strækning fra motorvejskryds Skærup til Vejle Syd
    • Holbækmotorvejen: Holbæk til Torkildstrup Rasteplads
    • Aalborg: Svenstrup til Aalborg Syd - Kun nordgående retning.
  • Ekstra frakørselsbane på Motorring 3 ved Lagergårdsvej (TSA 18) (8,3 mio. kr.)
  • Hillerødmotorvejen nordgående TSA 5 Værebrovej (3,4 mio. kr.)
  • Parallelspor ved forbindelsesrampe mellem Østjyske Motorvej og Djurslandmotorvejen, TSA 46, Aarhus N (24,7 mio. kr.)
  • Udbygning af sydligt rampekryds og anlæg af ny vestvendt rampe, Frakørsel 59, Fredericia S (21,1 mio. kr.), under forudsætning af kommunal medfinansiering af de resterende udgifter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109