23948sdkhjf

Knap et år på dårlige bump

3F er utilfredse med lang kommunal svartid.

Igennem godt et år har 3F og Ringsted Kommune ligget i strid angående en række vejbump på Kaserne Parkvej, som 3F mener belaster lastbilschaufførernes rygge.

Bumpene har sat sig og har nu den forkerte hældning, og 3F er utilfredse med, at Ringsted Kommune ikke har reageret på deres henvendelse, der ligger tilbage fra 23. januar 2017. Fagforeningen rykkede kommunen igen 18. januar 2018, hvorefter der kom skred i sagen.

- Bump er jo tit en udfordring for buschauffører. For chaufførerne er det jo rigtig mange gange, at man skal ligge og køre over bump. Derfor er det jo også vigtigt, at de har en hældning og et niveau, der gør at man kan gøre over på fornuftig vis, forklarer Per Thomsen, der er afdelingsleder for 3F Midt- og Østsjælland til sn.dk.

Han tilføjer, at den lange sagsbehandling har udsat chaufførerne for unødig belastning.

Fra kommunens side vil man nu forbedre vejstrækningen.

- Som jeg forstår det, har en af mine medarbejdere lavet en aftale med Tillidsmiljørepræsentanten fra Arriva om, at der undersøges, hvilke bump der er problemer med. Og derefter ser vi på, hvad der kan gøres for at løse problemet, siger Tine Christiansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079