23948sdkhjf

Lastbiler raseres af tyveknægte

Fremgangsmåden er den samme. Politiet efterlyser vidner

En bølge af tyverier har ramt lastbiler på Sydsjælland, Lolland og Falster.

Det skriver TV Øst.

Tyvene bryder ind, mens lastbilerne holder på rastepladserne, og chaufførerne ligger og sover.

Senest er der sket indbrud i lastbiler på Dronninghave på Falster, Tappernøje og Vestmotorvejen ved Korsør.

Nu er rækken af tilfælde blevet så lang, at politiet efterlyser eventuelle vidner i sagerne.

- Har man set nogen, der lusker rundt i mørke på en rasteplads og udviser mistænkelig adfærd, så vil vi meget gerne høre fra folk. Det er vigtigt, at man forsøger at give en god beskrivelse af tyvene, og måske den bil, de er kørt i. Hvis man har tid og lyst og mod kan man måske observere dem lidt, til politiet kommer. Vi vil også meget gerne have et registreringsnummer, det vil være en kæmpe hjælp, siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Anders Mikkelsen til TV Øst.

Politiet oplyser, at fremgangsmåden altid er den samme: Tyvene skærer presenningen op på lastbilen og vurderer, om der er noget i lasten, de kan bruge. Typisk stikker tyvene af med elektronik-produkter. 

Kilde: TV Øst

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111