23948sdkhjf

Vognmænd forventer stigende omsætning

| Af Redaktionen | Tip redaktionen om en historie

2018 tegner til at blive et godt år for vejgodstransporten: 86 procent af vognmændene forventer uændret eller stigende omsætning

Det går godt inden for byggeriet. Det går godt i industrien. Så det er helt naturligt, at det også går godt i transportbranchen.

Vognmændene har da også høje forventninger til omsætningen i 2018. 27 procent af ATL’s medlemmer forventer, at omsætningen vil stige med over 2 procent. Nogen forventer endda, at omsætningen vil stige med over 10 procent. Og alt i alt forventer 86 procent uændret eller stigende omsætning.

- De fleste vognmænd har travlt i øjeblikket, og de ser generelt lyst på fremtiden. Der er ganske enkelt gang i hjulene, og der er ikke noget, som tyder på, at der bliver mindre travlt i den kommende tid, siger Lars William Wesch, direktør i ATL

Vognmændenes forventninger er lidt højere, end de var for to år siden. Mest tydeligt er, at der er nu er væsentligt færre vognmænd, som venter faldende omsætning i løbet af året. I 2018 drejer det sig kun om 7 procent af vognmændene.

Når omsætningen stiger, er der selvfølgelig brug for flere medarbejdere. Næsten en tredjedel af vognmændene (31 procent) forventer, at de har flere ansatte ved årets udgang, end de har i dag. Kun ganske få vognmænd – nemlig 7 procent – venter, at beskæftigelsen i virksomheden vil falde.

- Den store udfordring for vognmændene bliver at finde de nye medarbejdere. Der er et pres på det danske arbejdsmarked lige nu, og det mærker vi meget tydeligt inden for vores branche. Det kan være svært at finde de medarbejdere, som der er brug for, siger Lars William Wesch.

Hold dig opdateret med Transportmagasinet
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online


Send til en kollega

0.225