23948sdkhjf

Politiet siger god for eskorter på Lillebæltsbroen

| Af redaktionen | Tip redaktionen om en historie

Sydøstjyllands Politi og Fyns Politi siger god for, at Vejdirektoratet må eskortere langsomkørende køretøjer over Lillebæltsbroen. Det sker, da Gl. Lillebæltsbroen skal renoveres og dermed er spærret for vejtrafik gennem 20 uger fordelt i 2018 og 2019.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

- Vi har haft en god dialog med Sydøstjyllands- og Fyns Politi og har nu fundet frem til en både fleksibel og trafiksikker løsning for erhvervslivet med de langsomkørende køretøjer. Det er meget vigtigt for Vejdirektoratet at lytte til vores interessenter, og der er ingen tvivl om, at behovet for en hurtig og effektiv transport af de langsomkørende køretøjer mellem Fyn og Jylland er stort, siger Vejdirektoratets specialkonsulent Shahriar Honar.

Erhvervstransporterne må ske i tidsrummet klokken 20.30 til klokken 5 om morgenen, og der skal køre en TMA-lastbil bagved.

Renoveringen af Gl. Lillebæltsbroen starter primo maj.

Mere om: Vejdirektoratet
Hold dig opdateret med Transportmagasinet
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online


Send til en kollega

0.228