23948sdkhjf

Ny DHL-hub indviet for fuld musik

Transportmagasinet var med, da DHL Express i sidste uge kunne indvie deres spritnye logistikcenter i hjertet af Europa

90.300 m2 toptunet logistikcenter, komplet med kontorer og plads til 1.200 ansatte. Alt sammen til den nette sum af 140 mio. Euro.

Det var, hvad DHL Express kunne byde velkommen til torsdag, da den officielle indvielse af transportgigantens nye ”hub” skulle løbe af stablen i Bruxelles. Der var lagt op til noget af et tilløbsstykke, med VIP-gæster og presse inviteret fra hele Europa.

Topledelsen kunne heller ikke skjule sin begejstring, idet administrerende direktør Ken Allen til formiddagens pressemøde ganske enkelt brød ud i sang – og så var tonen sat for det, der blev en længe ventet festdag for koncernen.

Inde i selve hallen havde man specielt til lejligheden opført en lounge, komplet med bar og levende musik. Her kunne topcheferne fra DHL Express uddybe endnu flere detaljer om den nye hub, der skal sikre, at virksomheden kan følge med de stigende fragtmængder fra blandt andet e-handel.

Opførelsen af den nye hub har stået på siden tredje kvartal af 2014, og indvielsen kommer lige i rette tid – den gamle hub fra 1985 nåede fuld kapacitet for et år siden. Bruxelles-centret er den 5. største hub i DHL Press’ globale netværk, og den 3. største i Europa.

Det nye state-of-the-art anlæg kan håndtere 42.000 forsendelser i time, og indeholder et fuld-automatisk håndteringssystem, der forbinder ”airside” med ”landside” – 26 af de såkaldte ”airlocks”, der sikrer, at de færdigpakkede containere kan overføres 100% uden indblanding til ”airside”, inden de skal transporteres videre med fly.

Logistikcentret bliver omdrejningspunkt for heftig aktivitet, med 42 flyafgange i døgnet (hovedsaligt om natten), og mere end 350 daglige transporter på vej. Den nye "hub" kommer til at firdoble DHL Express' kapacitet i Belgien, og er desuden direkte forbundet via fly med CPH Kastrup Lufthavn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156