23948sdkhjf

Lærepladsgaranti støttes af samlet transportbranche

I de kommende uger holdes møder med erhvervsskolerne for at drøfte, hvordan samarbejdet kommer fra land

ATL lancerede sin lærepladsgaranti for en måned siden, og den har siden fået opbakning fra 3F Transport og DTL-A. Det er en garanti, som træder i kraft, hvis en elev, som er ved at tage grundforløbet på chaufføruddannelsen, ikke selv har fundet en læreplads en måned før, han eller hun skal i praktik.

Samtidig tog ATLs direktør Lars William Wesch kontakt til 3F Transport og DTL-A. Og begge organisationer har meldt tilbage, at de støtter lærepladsgarantien.

- Jeg er rigtigt glad for, at hele transportbranchen støtter lærepladsgarantien. Det betyder, at vi kan fortælle det unge menneske, som drømmer om at blive chauffør, at han eller hun er sikker på at komme ud på en rigtig virksomhed og arbejde, siger Lars William Wesch.

Hvis lærepladsgarantien skal udløses, er der dog nogle krav, som eleven skal opfylde. Han eller hun skal have været aktivt søgende efter en læreplads. Eleven skal være motiveret, vise interesse for faget, og kunne svare på spørgsmålet ”Hvorfor vil du gerne være godschauffør?”. Endelig skal eleven være geografisk mobil.

I midten af marts vil ATL holde en række møder med repræsentanter for erhvervsskolerne. Her skal man drøfte, hvordan garantien bedst muligt kan føres ud i livet.

- Jeg er parat til at lytte til de ønsker, som erhvervsskolerne kommer med. Vi har alle en interesse i at samarbejdet fungerer bedst muligt. Og vi har et fælles ønske om, at flere unge vil søge ind på transportuddannelserne, siger Lars William Wesch.

Kilde: ATL

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Chauffør.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093