23948sdkhjf

Aabenraa Havn jager tyske kunder

Efter lukningen af Dong Energy’s kraftværk, Enstedværket, i 2013, har tingene udviklet sig markant i og omkring Aabenraa Havn. Ved Enstedværket finder man Nordeuropas største kul- og oliehavn med en dybgang på op til 18 meter, hvilket giver mulighed for at modtage fuldt lastede tankskibe på 150.000 ton og kulskibe med laster på op til 180.000 ton.

I december 2017 overtog Aabenraa Havn store dele af Enstedværkets gamle arealer og kajanlæg, som nu skal udvikles til en ny sønderjysk superhavn.

Der er i alt fire parter, som har overtaget Enstedværkets areal. Således er området i dag fordelt på følgende selskaber: Aabenraa Industrihavn, Aabenraa Industripark, Ensted Bulk Terminal og Ensted Oil Terminal. Enstedværkets blok 2 er revet ned, nedrivningen af blok 3 er netop påbegyndt og forventes afsluttet i løbet af tre år.

Aabenraa Havn har erhvervet Aabenraa Industrihavn med et areal på 155.000 m2 tæt på dybvandshavnen samt bygninger på samlet 22.000 m2 som rummer lagerhaller, opvarmede lagerhaller, værkstedsfaciliteter med traverskraner, store haller.

Herudover er der mulighed for, at gøre brug af Aabenraa Havns 2 Liebherr havnemobilkraner med en løftekapacitet på op til 248 tons i samlet løft.

- 2018 er året, hvor vi sætter fuld kraft på vores markedsføringsindsats for at lokke kunder til Aabenraa Industrihavn, forklarer havnedirketør Henrik Thykjær.

- Vi kan allerede nu sige, at 2018 bliver året, hvor vi skal tage imod de første cementskibe til Aabenraa Industrihavn, som dermed igen vil begynde at modtage regelmæssig trafik.

Denne artikel er et uddrag -

Læs resten af historien hos vores søster-medie Søfart

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125