23948sdkhjf

Har du glemt vejbenyttelsesafgiften? Det kan blive dyrt

Transportvirksomhed stoppet to gange inden for en uge uden at have betalt vejbenyttelsesafgift - nu venter stor bøde

Det bliver ekstra dyrt, hvis man gentagne gange undlader at betale vejbenyttelsesafgift.

Det måtte en transportvirksomhed sande, da Tungvogncenter Syd to gange i den samme uge standsede lastbiler fra virksomheden, som ikke havde betalt vejbenyttelsesafgift.

Søndag den 25. marts 2018 kontrollerede tungvognscentret en lastbil på Fynske Motorvej, hvor der ikke var betalt vejbenyttelsesafgift for den pågældende dag og den foregående dag.

- Da transportvirksomheden i forvejen havde mere end 5 forudgående afgjorte sager om manglende betaling af vejbenyttelsesafgift inden for en gentagelsesperiode på 2 år, blev bødetaksten fastsat til det maksimale beløb på 15.000 kr. pr forseelse, hvilket derfor resulterede i en samlet bøde på 30.000 kr., fortæller politikommissær Stig Simonsen, der er leder af Tungvognscenter Syd i Sydøstjyllands Politi.

Nogle dage senere, fredag den 30. marts, standsede Tungvognscenter Syd igen et vogntog fra selskabet, hvor der var tale om 4 dage uden betalt vejbenyttelsesafgift. Denne gang blev det derfor til en samlet bøde på 60.000 kr.

Dermed har de manglede afgifter altså kostet transportvirksomheden ikke mindre end 90.000 kr. i bøder.

Hold dig opdateret med Transportmagasinet
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online


Send til en kollega

0.186