Vognmand Trine Støwe Kristiansen fra PK Transport i Serritslev ved Brønderslev blev ikke genvalgt til ITD-bestyrelsen, da der var generalforsamling i lørdags i Odense.
Trine Støwe Kristiansen måtte afgive sin plads til John A. Skovrup fra vognmandsvirksomheden J.A. Skovtrup ApS i Bække.
AnnonceTre andre bestyrelsesmedlemmer var også på valg, men de blev genvalgt. Det drejer sig om Poul Henrik Schou fra vognmandsvirksomheden Poul Schou A/S i Odense. Han repræsenterer gruppen af vognmænd med en omsætning på 20 millioner kroner. Her var der ingen modkandidater.
AnnonceI gruppen med en årsomsætning under 20 millioner kroner blev Niels Juel Nielsen fra Boxlink ApS genvalgt. De to modkandidater, der stillede op her, var René Holm Hansen fra Agro Spedition i Odense og vognmand Frede Matzen fra Ribe.
AnnonceI fællesgruppen blev Henrik Skov Christensen fra Esbjerg genvalgt. Det betød, at Susanne Provstgaard fra Dansk Transport Kompagni i Padborg ikke kom ind i bestyrelsen.
Gert Jakobsen fortsætter som formand for ITD, mens Niels Juel Nielsen bliver ny næstformand i stedet for Poul Schou. Ib Andersen og Christian S. Madsen var ikke på valg i år og fortsætter deres arbejde i bestyrelsen.
Annonce Annonce