23948sdkhjf

Nyt medlem i bestyrelsen

Kun et enkelt medlem blev udskiftet, da ITD holdt generalforsamling med rekordstor opstillingslyst til bestyrelsen,

Vognmand Trine Støwe Kristiansen fra PK Transport i Serritslev ved Brønderslev blev ikke genvalgt til ITD-bestyrelsen, da der var generalforsamling i lørdags i Odense.

Trine Støwe Kristiansen måtte afgive sin plads til John A. Skovrup fra vognmandsvirksomheden J.A. Skovtrup ApS i Bække.

Tre andre bestyrelsesmedlemmer var også på valg, men de blev genvalgt. Det drejer sig om Poul Henrik Schou fra vognmandsvirksomheden Poul Schou A/S i Odense. Han repræsenterer gruppen af vognmænd med en omsætning på 20 millioner kroner. Her var der ingen modkandidater.

I gruppen med en årsomsætning under 20 millioner kroner blev Niels Juel Nielsen fra Boxlink ApS genvalgt. De to modkandidater, der stillede op her, var René Holm Hansen fra Agro Spedition i Odense og vognmand Frede Matzen fra Ribe.

I fællesgruppen blev Henrik Skov Christensen fra Esbjerg genvalgt. Det betød, at Susanne Provstgaard fra Dansk Transport Kompagni i Padborg ikke kom ind i bestyrelsen.

Gert Jakobsen fortsætter som formand for ITD, mens Niels Juel Nielsen bliver ny næstformand i stedet for Poul Schou. Ib Andersen og Christian S. Madsen var ikke på valg i år og fortsætter deres arbejde i bestyrelsen.

Læs mere om: ITD
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125