23948sdkhjf

Nu træder nye Maut-regler snart i kraft

Tysk Maut opkræves snart også for knap 40.000 km hovedveje

Fra den 1. juli 2018 udvides det tyske lastbilgebyr (MAUT) til at gælde for langt flere tyske vejstrækninger end tidligere.

Allerede i marts 2017 kom der en officiel meddelelse fra de tyske myndigheder om, at den tyske forbundsregering ønsker at styrke finansieringen af de tyske hovedveje og sikre en moderne, sikker og effektiv trafikinfrastruktur i Tyskland. Derfor kommer denne udvidelse af brugerbetalingen for at bruge det tyske vejnet.

Hidtil fandtes der i alt 15.000 gebyrpålagte kilometer på motorveje og udvalgte hovedveje. De gebyrpålagte strækninger vokser nu til knap 40.000 kilometer hovedveje.

Formanden for Fagudvalg Vej & Bane i Danske Speditører, Karl Christensen, siger, at danske speditionsvirksomheder blot må tage til efterretning, at denne form for tysk brugerbetaling griber om sig.

- Det bliver dyrere at fragte gods i Tyskland. Den eneste trøst er måske, at tyskerne fremover vil bruge et satellitbaseret gebyrsystem, der skulle være mere fleksibelt, hvis man ændrer rute undervejs. Tilbage står imidlertid en ekstraomkostning, som speditørerne selvfølgelig skal forholde sig seriøst og professionelt til, siger Karl Christensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.281