23948sdkhjf

Udlændinge skal ikke ombytte kørekort

Til gengæld må de undvære det gamle bevis, hvis de ansøger om dansk kørekort

Norske, bulgarske eller tyske chauffører med dansk folkeregisteradresse behøver ikke at skifte kørekort efter to år. De kan beholde kørekortet fra deres hjemland.

Lempelsen for fastboende chauffører, der kommer andre EU-lande samt Norge, Island og Liechtenstein, bliver større end beskrevet i sidste nummer af Transportmagasinet.

Disse chauffører kan nemlig bruge deres hjemlands kørekort lige så længe, det er gyldigt.

Større liberalisering
Dermed liberaliserer den ny bekendtgørelse mere end foreslået af Virksomhedsforum, der jager administrativt bøvl i Erhvervsministeriets regi.

"Kravet om tvungen ombytning af kørekort udstedt i et andet EU/EØS-land, såfremt kørekortet har en længere gyldighedstid end fem eller 15 år, ophæves," præciserer Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skriftligt til Transportmagasinet.

Ophævelsen ventes at træde i kraft den 1. maj 2018.

Det oprindelige forslag betød, at udenlandske kørekorts ægthed skulle foretages elektronisk via TISPOL, der et europæisk samarbejde for færdselspoliti. Imidlertid er vurdering af kørekorts ægthed ikke en opgave for dette organ, påpeger rigspolitiet.

Hvis man vil have udskiftet et udenlandsk kørekort til et dansk, skal det fysiske kørekort fortsat indleveres til brug for ægthedsvurderingen.

Her er problemet, at et midlertidigt dansk kørekort ikke kan bruges i udlandet. Virksomhedsforums oprindelige forslag betød, at indehaveren kunne beholde sit gamle kørekort, mens politiet behandlede sagen.

Lang ventetid
Virksomhedsforum fremhæver i sit forslag, at det kan tage et halvt år for en tysk medarbejder at få ombyttet sit tyske kørekort til et dansk.

Rigspolitiet oplyser selv, at politiets sagsbehandling har været oppe på knap fem måneder i gennemsnit, men at den nu er under en måned. Det skyldes blandt andet ansættelse af en særlig medarbejder til at behandle denne type sager.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094