23948sdkhjf

Leman på opkøb

Fordobler virksomhedens aktiviteter i Finland

Den danske logistisk- og transportvirksomheden Leman har pr. 1. juni købt samtlige aktier i den finske virksomhed FL Services Oy (Finlogistics) og fordobler dermed virksomhedens aktiviteter i Finland.

Det oplyser Leman i en pressemeddelelse.

Finlogistics beskæftiger sig med en bred vifte af transport- og logistikydelser og har stor ekspertise indenfor både luftfragt, søfragt og logistik. Virksomheden har kontorer i Kerava, nord for Helsinki samt i havnebyen Kotka.

Den finske virksomhed har 10 ansatte og en omsætning på ni millioner euro i Finland. Den finske virksomhed var indtil overtagelsen drevet af to af medejerne, Rami Orola, Managing Director samt Tero Laukkanen, Traffic Manager.

Begge fortsætter i virksomheden efter overtagelsen, oplyser de i pressemeddelsen.

- Vi forventer at Leman og Finlogistics er fusioneret inden udgangen af 2018, og vi ser frem til at samarbejde med de to tidligere ejere og vores nye kollegaer, siger Thomas Krøyer, der er administrerende direktør i Leman Group.

Leman leverer logistik, transportservices og tilpassede pharma-løsninger. Virksomheden beskæftiger cirka 800 medarbejdere i Danmark, Finland, Sverige, Norge, Storbritannien og USA.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097