23948sdkhjf

Fjord Line på støt opadgående kurs

På trods af næsten to måneders stop på Kristiansand-rute i foråret 2017 forbedrede Fjord Line driftsresultatet med mere en 50 pct. sidste år

Fjord Line fragtede knapt 1,3 mio. passagerer i 2017, hvilket er en stigning på fire pct. i forhold til 2016. Stigningen på de fire pct. var ifølge rederiets netop udsendte årsrapport negativt præget af, at hurtigfærgen ’Fjord Cat’ mellem Hirtshals og Kristiansand lå stille på grund af et teknisk nedbrud i perioden 7. april til 1. juni.

På trods af dette lykkedes det også at øge antallet af transporterede personbiler med omkring fire pct. til i alt 383.932 på de fire ruter, det norsk/danske færgerederi driver.

Hovedruten ud fra Hirtshals til Risavika og videre op langs den norske vestkyst til Bergen har fra og med 2016 haft tilladelse til at medtage indenrigspassagerer, biler og trailere på den norske kyststrækning. Antallet af lastbiler/trailere steg sidste år med ni pct. til 65.882.

Omsætningen var i 2017 på knapt 1,4 mia. norske kroner mod knapt 1,2 mia. i 2016. Det gav et overskud (EBITDA) på 307,4 mio. norske kroner sidste år mod 201,5 mio. i 2016. Driftsresultatet (EBIT) endte i 2017 på 122,7 mio. norske kroner, mens det var på 36,3 mio. i 2016.

Forventningen til indeværende år er ifølge årsrapporten en yderligere vækst i både passager- og fragttallene, ligesom også resultatet ventes at følge med op.

Fjord Lines samlede medarbejderstab udgjorde i 2017 716 årsværk. 412 af disse arbejder til søs på rederiets fire danskflagede færger, hvorfor et stort antal er danskere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109