23948sdkhjf

Razzia: Ingen udenlandske lastbilchauffører knaldet for sprit

| Af Redaktionen | Tip redaktionen om en historie

54 overnattende lastbilchauffører blev undersøgt en tidlig morgen

Politiets “Tungvogncenter Syd” kørte i sidste uge en spritrazzia målrettet udenlandske chauffører, der overnatter på rastepladser. Men politiet konstaterede, at ingen chauffører havde sprit i blodet, og har endnu ikke fanget en udenlandsk person bag rattet for spritkørsel i den type razzia. Det skriver Fagbladet 3F.

Tungvognscenter Syd ledes af politikommissær Stig Simonsen, og han er glædeligt overrasket over, at ingen kørte med en ulovlig promille.

– Vi får mange anmeldelser fra bekymrede borgere, om, at der festes og drikkes igennem blandt chauffører på rastepladserne i weekenden. Vi har lavet denne type razzia tre gange på to år, og vi har endnu ikke set en udenlandsk lastbilchauffør bag rattet med sprit i blodet. Vi stopper også lastbiler hver eneste dag og alkoholtester, siger han ifølge fagbladet.

- Så vurderet ud fra razziaerne er det lidt af en myte, at det er på rastepladserne, de drikker sig fulde og kører bagefter, tilføjer han.

Seneste razzia foregik 25. juni fra klokken 3 om natten og til op ad formiddagen. Den målrettede spirituskontrol på forskellige rastepladser foregik primært på den fynske motorvej og på motorvejsnettet omkring Kolding, skriver fagbladet.

I alt kontrollerede politiet 54 lastbiler og vogntog, hvoraf de 50 var udenlandsk indregistrerede fra blandt andet Litauen, Rumænien, Bulgarien og Hviderusland.

- Vi tager chaufførerne, når de kører, og ikke på rastepladserne. Så de bliver ikke advaret om, at vi kører razzia, siger Stig Simonsen.
Hold dig opdateret med Transportmagasinet
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online


Send til en kollega

0.244