23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Betjente redder chauffør ud af synkende lastbil i sø

En lastbilchauffør er i kritisk tilstand, efter at han fik en stor blodprop og kørte i en sø ved Kolding.

To betjente har mandag eftermiddag reddet en 38-årig lastbilchauffør ud af hans førerhus, der var ved at synke til bunds i en sø ved Kolding.

Ulykken skete kort før klokken 16.

- Chaufføren får en massiv blodprop i hjertet eller lungen. Han synker sammen over rattet og kører af motorvej E45 syd for Kolding, fortæller vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi.

Lastbilen endte i en sø, hvor førerhuset sank længere og længere ned.

To betjente reagerede prompte, da de nåede frem og sprang ud i søen. De svømmede ud til førerhuset og fik reddet chaufføren i land.

- Da de får ham ind til søbredden er ambulance og læge nået frem, og det lykkedes at genoplive ham, siger Jørn Bystrup.

Med politieskorte blev chaufføren kørt til Odense Universitetshospital.

- Han ligger på operationsbordet og er i kritisk tilstand, men lægerne er optimistiske, siger Jørn Bystrup mandag aften.

Tidligere forlød det, at chaufføren var svensker, men han er rettelig fra Litauen og kørte i en lastbil på cypriotiske plader. 

Kilde: Ritzau

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web03